Euroman lancerer ny ur-podcast med Brian Lykke: Byd velkommen til 'Watch Me' scroll-down

Euroman lancerer ny ur-podcast med Brian Lykke: Byd velkommen til 'Watch Me'

Euromans ur-redaktør Brian Lykke er vært for den helt nye podcast ’Watch Me’, som hylder ur-nørderiet gennem venskabelige samtaler og gode anekdoter.

Af Kristoffer Dahy Ernst
Foto: Santiago De La Vega
Podcast Euroman

Omgivet af eftertragtede ure i Klarlunds butik på Strøget i København byder Brian Lykke velkommen til Euromans nye podcast ’Watch Me’, der kredser om ure og alt nørderiet bag.

Første sæson af podcasten, der er skabt af Euroman i samarbejde med Klarlund, bliver skudt i gang med et veloplagt afsnit med komikeren Thomas Warberg til en snak om pilot-ure, om Brian Lykkes første ur, og selvfølgelig om den allestedsnærværende Rolex-hype.

Thomas Warberg fortæller desuden historien om, hvordan han fik sit Grand Seiko ’Snowflake’ for penge, der egentlig var tiltænkt en forlovelsesring.

Desuden gæster Klarlunds egen ur-ekspert Søren Ulrik Gade afsnittet, der fortæller om IWC og især deres piloture, som de bl.a. har lavet til The Royal Air Force i England.

Du kan lytte til det nye afsnit af ’Watch Me’ helt gratis på alle podcastplatforme. Og hvis du foretrækker levende billeder, kan du også se med på vores YouTube-kanal, hvor hele afsnittet ligger som film:

Herunder kan du se et par af de ure, der bliver båret i programmet:

Brian Lykkes Cartier Santos Dumont blev oprindelig designet i 1904 og siges at være det første armbåndsur til mænd.
Thomas Warberg bærer et Grand Seiko Spring Drive Snowflake, som han har købt på en tur til Frankfurt.
Ur-ekspert Søren Ulrik Gade, der arbejder i Klarlund, har iført sig et 39 mm IWC Spitfire.

Watch Me

Brian Lykke er vært på podcasten ’Watch Me’, der kredser om ure og alt nørderiet bag. I første afsnit er gæsten komiker Thomas Warberg, og i det efterfølgende program kan du høre Nicklas Bendtner dele sine bedste ur-historier og ur-erfaringer.

Lyt til 'Watch Me' helt gratis på alle podcastplatforme.

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure og Watch Me