Det pibler frem med blade, urter, skud og endda svampe. Sidstnævnte er fokus i det nye afsnit af ’Søn af alt der gror’, nemlig den mystiske morkel, der er elsket og beundret for sin smag og forårstilstedeværelse. Thomas Laursen og Peter Ørbæk er nødt til at forsøge at finde den svære svamp.

Dagens kulisse er en en skov på Djursland, som holder på et ganske særligt minde for Thomas. For mange år siden endte han med at fylde en hel kurv med de sjældne morkler i skoven, og det plager ham stadig, så han er nødt til at vende tilbage hvert forår for at prøve lykken igen.