soundLyt til artiklen med Euroman
play

Klik her for at læse mere.

00:00 |

Vi kender ham alle fra tændstikæskerne, og det ville formentlig have glædet ham, at han stadig er berømt i hele kongeriget. For allerede i en ung alder var den danske søhelt fænomenal ikke bare ud i krigskunst, men også til at styrke sit image i offentligheden.

Noget af det specielle han gjorde, var fx, at han havde en bjørn, der var med på skibet, og som var bange for ham. Og ikke nok med det. Han havde formentlig også flere hunde med og måske en tam ulv. Hans specielle personlighed gjorde, at modstanderne, som i disse år var svenskerne, frygtede ham. Det fortæller historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har skrevet biografien og bestselleren ’Peter Wessel Tordenskjold’ i det nye afsnit af vores historie-podcast ’Danmarkshistoriens største helte og skurke’.