Michael Jacksons Neverland er sat til salg og er ikke til at kende

Ranchen, der engang gik under det eventyrlige navn Neverland, er sat til salg.

Men der er ikke så mange spor af Michael Jackson tilbage i ejendommen, der er kommet på markedet under navnet The Sycamore Valley Ranch, der også var stedets navn, da han købte det i slutningen af 1980'erne.

Popstjernen omskabte dengang stedet, så det kunne tjene som en slags tilflugtssted, hvor han kunne opleve den barndom, han aldrig mente, at han havde fået under sin opvækst som barnestjerne.

Men tivoliet og den zoologiske have, som han lod indrette, findes ikke længere, og den store grund fremstår i dag mere som et frodigt og skyggefuldt landsted end som en privat forlystelsespark.

LÆS OGSÅ: Se JAY Z og Beyoncés nye New Orleans-hus

Mens Michael Jackson stadig boede på ranchen, blev den ransaget af politiet i forbindelse med sagen mod sangeren, der var anklaget for børnemisbrug.

I 2005 flyttede han fra Neverland, samtidig med at han i en offentlig udtalelse forklarede, at han efter undersøgelserne ikke længere følte sig hjemme der. 

Umiddelbart efter hans død i 2009 gik der rygter om, at Michael Jackson skulle begraves på grunden, og at Neverland skulle blive en slags valfartssted for fans i stil med Elvis Presley-museet Graceland.

Den ide blev dog aldrig realiseret, og ejendommen, der fik lov at forfalde, efter at popkongen var flyttet med sin stab af gartnere og andet personale, har de seneste mange år været ejet af kapitalfonden Colony Capital, der nu sætter den til salg for 682 millioner kroner. 

Og de oplyser, at det ikke er en hvilken som helst milliardær, der kan erhverve sig huset, der ligger i Los Olivos i Californien, men at man vil være meget omhyggelig med at udvælge den helt rigtige køber.

"Vi viser det kun til folk, der er højt kvalificerede, og som, vi ved, har en endegyldig interesse i at købe det," siger ejendomsmægleren til Los Angeles Times

Det har været nævnt, at populærmusikkens nuværende overhoveder JAY Z og Beyoncé skulle være interesserede. De kan åbenbart altid bruge lidt mere plads. Men måske rygterne om, at stedet er hjemsøgt af den afdøde popkonge, svækker lysten.

LÆS OGSÅ: Scarfaces hus er sat til salg - og det ligger ikke hvor du tror



Det vil kræve en del personale at vedligeholde parkanlægget på grundens mere end 1.000 hektar. 



Det siges, at den nuværende ejer har postet 300 millioner i restaureringen af ejendommen.



Hovedhuset er bygget i stil som en normannisk gård. I kælderen er der bevaret en hjemmebiograf fra Michael Jacksons tid med plads til 50.









Et af de få vidnesbyrd om ranchens tidligere ejer, der er bevaret: Blomsterbedet med ejendommens tidligere navn pryder trappen til togstationen, hvorfra der i Michael Jacksons tid afgik et tog, der kunne befordre gæster rundt på grunden.

Alle fotos stammer fra ejendomsmægleren

LÆS OGSÅ: De smukkeste supermodeller fra '90'erne

LÆS OGSÅ: Michael Jackson skyld i Fulhams nedrykning fra Premier League

LÆS OGSÅ: Se billeder fra et forfaldende Neverland


Se, hvad vi ellers skriver om: Arkitektur, Michael Jackson og Ikoner