Det kan i sig selv være en vældig udfordring at døje med synlig svedproduktion.

Kombinerer man så de synlige svedudfordringer med at være én af klodens hyppigst krydsforhørte personer, så har man en rigtig vanskelig situation.

Mark Zuckerberg er som stifter og chef for skandaleramte Facebook, for hvilket han blandt andet har måttet sidde til kritisk høring i den amerikanske kongres, sådan én.

Den 35-årige milliardær har angiveligt forsøgt at udbedre udfordringen ved hjælp af velvillige medarbejdere, der har føntørret hans armhuler før offentlige taler.

Det fremgår af en anmeldelse bragt på Bloomberg.com af den forestående bog om Facebook ’Facebook: The Inside Story’ af den amerikanske tech-journalist Steven Levy.

Foruden den lidt obskure armhuleanekdote indeholder ’Facebook: The Inside Story’ blandt andet også uddrag fra Mark Zuckerbergs private dagbog fra 2006, som han døbte ’Book of Change’.

Business Insider har været i kontakt med Facebook for at få en kommentar til historien om de svedige armhuler, og hertil har den sociale mediegigant svaret, at de tvivler på, at det er sandt.

Bogen udkommer den 27. februar. Og som opvarmning kan du lige se eller gense et svedigt og forrygende akavet øjeblik med Zuckerberg herunder.