Jeg ejer fire cykler.
En klassisk herrecykel fra Cykelfabrikken på Istedgade, som står ude hele året, aldrig punkterer og bare er en arbejdshest. En ladcykel, der desværre er med rugbrødsmotor; jeg skulle have valgt el dengang for 10 år siden, da jeg købte den. En ombygget 90’er-MTB fra Marin, som er vidunderlig at bruge i byen. Og så en fuldblodsracer fra Canyon, som jeg kan køre hurtigt på. Fuld lycra og alt det der.
Men selv med en ret veludviklet cykelpark er det ikke én for mange. For jeg elsker cykler, og jeg elsker at cykle.
I sangen ’Tire Swing’ synger Kimya Dawson:
’Joey never met a bike that he didn’t wanna ride,’ og sådan har jeg det også.
Mit liv kunne sagtens rumme flere cykler. Jeg vil gerne have en cykel i titanium, og jeg vil gerne igen have udfyldt den plads, min nu gamle gravelcykel efterlod sig, da den forlod matriklen.
Ja, jeg drømmer endda af og til om en elcykel, så min cykelradius kan blive udvidet til de der 10-15 kilometer, hvor jeg typisk vælger bilen frem for den tohjulede.
At cykle er den ultimative frihedsfølelse. Og sådan har det altid været. Da jeg som dreng kom hjem fra skole, gad jeg ikke at være indenfor. I stedet tog jeg min cykel og hjulede rundt i kvarteret.
En meget naturlig overbygning på min cykelbegejstring kom i form af en forelskelse i cykelløb og cykelrytterne. Da Bjarne Riis lå til at vinde Tour de France i 1996, pakkede mine forældre hele familien ind i vores Opel Vectra og kørte til Paris for at klappe ham ind på Champs-Élysées. Siden da er det kun gået opad og fremad for mig og cykelsporten.
Af samme grund gør det mig ærgerlig, når jeg læser, at kun fire ud af 10 børn i dag cykler i skole. I 1990’erne, da jeg voksede op, var det syv ud af 10, der cyklede.
Vi bryster os af, at Danmark er et rigtigt cykelland, men hvis ikke vi får næste generation med, ender vi med, at det kun er fulde spanske turister på orange delecykler, der bruger vores cykelstier. Det skrækscenarie vil jeg gå langt for at undgå.
Det kræver hverken fire cykler (eller fem eller seks). Det kræver heller ikke el, titanium, graveldæk eller aerodynamisk styr. Det kræver, at du tager din søn eller datter eller nevø eller nabo med ud på cykelstien og viser dem magien ved at cykle. En cykeltur er altid en sejr.
Du kan også tænde for dit tv og lade Tour de France køre hele sommeren.
Tak for at læse, tak for at cykle.
