Det er en yndet disciplin at tale landsholdet op. Lige siden de smukke tabere begejstrede verden ved VM i 1986 i Mexico, har vi følt, at vores plads var ved fodboldens højbord. Det var det glimtvis, men i lange perioder berettigede vores spil og resultater højst til et lille flag ved børnebordet.

Sådan er det ikke længere. Den lille, grimme ælling er blevet en smuk og armbrækkende svane. Og nu står Skotland for skud. Så hvad er det for et hold, vi skal møde?