Quinton Peron og Napoleon Jinnies skriver amerikansk historie på søndag, når Super Bowl afvikles på Mercedes Benz stadium i Atalanta, Georgia. De to dansere skal være med til at bakke op om NFL-holdet Los Angeles Rams med hepperåb og akrobatik, hviket gør dem til de første mandlige cheerleaders nogensinde i Super Bowl.

Det afslører begge de begejstrede cheerleaders på Twitter:

Siden 1954 har cheerleading været en fast del af NFL, da Baltimore Colts introducerede holdets eget cheerleader-gruppe bestående af kun kvinder. Og i dag har 26 ud af NFL's 32 hold en officiel cheerleader-gruppe.

Peron og Jinnies, der begge er uddannet i klassisk dans, var de første mænd, som blev optaget på et NFL-cheerleader-hold og havde deres debut i den bedste række i amerikansk fodbold 18. august 2018.

De to danser uden pomponer, og til Super Bowl vil det også være slut med at danse til sange som 'Diamonds are a Girls Best Friend'.

Perons og Jinnies' træner Keely Fimbres måtte først bede om holdejer Stan Kroenkes accept, før hun optog de to cheerleaders, dengang de søgte ind.

"Jeg sagde, at vi havde to unge mænd til audition, som gjorde det rigtig godt og spurgte om, hvordan det ville blive modtaget, hvis de blev en del af gruppen," siger Fimbres til CNBC.

Der var fuld opbakning fra ledelsens side. Efterfølgende er også den 25-årige Jesse Hernandez blevet optaget hos New Orleans Saints.

Super Bowl-finalen spilles mellem The New England Patriots og Los Angeles Rams.

Cheerleader 2.jpg