Holdkammerat med Pierre-Emile Højbjerg i KB (2007-2009)
”FCK spillede 4-4-2, så det skulle vores hold selvfølgelig også. Selvom Pierre-Emile allerede dengang var mere en midtbanetype, så fik han aldrig chancen på den position. I stedet blev han placeret oppe i angrebet, hvilket ikke passede ham særlig godt. Det hæmmede ham, men han var alligevel blandt de bedste på vores hold, og det er meget sigende for hans talent. Det stod allerede klart dengang, at hans mindset er anderledes end mange andres. Han havde et ekstremt vindergen, og han var tydeligt irriteret, når vi tabte, eller han spillede dårligt, for han vidste godt, at han ikke var eller havde muligheden for at være den bedste version af sig selv i KB. Jeg har senere læst, at han mistede lysten til at spille fodbold i den tid.”
Tidligere U19-træner i Brøndby IF. Nuværende sportsdirektør i Al Jazira Club
”U17-spillere, der rykkes op til U19-holdet, er som regel altid stille, og de sætter sig gerne over i hjørnet af omklædningsrummet og håber, at ingen taler til dem. Men da jeg til Pierre-Emiles første kamp på U19-holdet går forbi omklædningsrummet, kan jeg høre, at han er i fuld gang med at fortælle vittigheder, og hele holdet ligger flade af grin inde på gulvet. Han var ikke typen, der gemte sig for nogen, for han var meget moden af sin alder og slet ikke bange for at udtrykke sin mening. Pierre-Emile kom flere gange hen til mig under træningen og sagde, at det da havde været en udmærket øvelse, jeg havde sat op, men at han lige havde nogle ideer til, hvordan den kunne justeres, så den blev endnu bedre. Da jeg så Mourinho udtale, at Pierre-Emile kan være pisseirriterende, fordi han altid har en mening, kunne jeg ikke lade vær med at grine for mig selv. Jeg vidste præcis, hvad han mente. Pierre-Emile har altid spillet med følelserne ude på tøjet, og jeg kan huske en kamp i Aarhus, hvor han midt i kampen nærmest bryder sammen i ren frustration og råber til mig på bænken, hvorfor jeg altid er efter ham. Han havde lige skrevet under med Bayern München, så efter kampen forsøgte jeg at forklare ham, hvor hårdt et miljø, der ventede. Han har siden takket mig, for det var med til at hærde ham og klæde ham på til livet som professionel.”
Fodboldredaktør hos The Independent
”Det overraskede mig meget, hvor hurtigt Pierre-Emile Højbjerg faldt på plads hos Tottenham. Der er alligevel en stor forskel på Southampton og Tottenham, og jeg havde forventet, at han ville blive en solid trup-spiller for dem, men jeg havde aldrig forventet, at han så hurtigt ville blive en af lederne. Han er hele Tottenhams anker, og han har mange gange virket til at være den eneste, der bandt holdet sammen. I den engelske presse er han blevet beskrevet som Mourinhos perfekte model af en defensiv midtbanespiller, og selvom han virker til at være loyal over for Mourinho, så lader han stadigvæk til at være spilleren, som vil gå forrest, ligegyldigt hvem træneren er. Personligt vil jeg gerne se ham under en mere progressiv træner, og jeg tror, at han kan spille en rolle hos alle de store klubber verden over.”
Landstræner for Danmark
”Da vi havde spillet nede i Belgien, satte Pierre-Emile sig ved siden af mig og sagde: ’Jeg er glad for, at vi får lov til at spille med vores personlighed.’ Det gjorde mig enormt glad, for det er vigtigt, at spillerne føler, at de kan spille med deres personlighed, og der ligger en kæmpe personlighed bag hans fodboldspil. Det er virkelig noget, jeg selv nyder at komme tæt på og arbejde med. Pierre-Emile er meget det, som jeg synes er det bedste ved Danmark; Han er ekstremt ambitiøs, hvor kun det bedste er godt nok, men samtidig er han enormt generøs og har meget omtanke for andre mennesker. Rent fodboldfagligt synes jeg, at han er blevet formet godt af blandt andre Pep Guardiola og José Mourinho. De har lært ham at styre den enorme passion og ønsket om at være involveret, som han altid har haft. Han er blevet mere tænkende, og han bruger sit hoved bedre, men uden at miste sin person og sin energi. Der er ikke noget, der er godt nok for Pierre-Emile, og han driver folk frem med sin ageren. Han gør tingene for holdets bedste, og han går altid forrest. Det er det, der gør, at man kan blive anfører i en Premier League-klub (Pierre-Emile blev anfører i Southampton, da han var 23 år, red.), inden man fylder 25.”
Pierre-Emile Højbjergs mor
”Den kamp, der står tydeligst for mig, var den tyske pokalfinale i 2014. Pierre-Emile var kun 18 år, han havde mistet sin far en måned inden, og de skulle møde Dortmund, men alligevel startede han inde. Det var foran 76.000 mennesker på Det Olympiske Stadion i Berlin, og de endte med at vinde. Det var meget bevægende. Jeg var slet ikke klar til, at han skulle flytte hjemmefra som 16-årig. Hans far, Christian, var derimod god til at forberede Pierre-Emile og køre ham i position til at kunne klare det liv, der ventede ham. Pierre-Emile var selvfølgelig Christians søn, men Christian havde også det professionelle overblik over Pierre-Emiles karriere. De var begge to ekstremt store konkurrencemennesker, og de vidste, hvad det krævede for at blive og være blandt de bedste. Christian var virkelig med til at give ham denne her gode arbejdsmoral, hvor man lige gør det ekstra i forhold til de andre. Det var imponerende, at Pierre-Emile spillede ganske kort tid efter, at Christian døde. Det var et af de der tidspunkter, hvor det gik op for mig, hvor sej han er. At en 18-årig dreng kunne gå ud og være på og levere så kort tid efter den tragedie, vi oplevede. Hans særlige styrke som fodboldspiller er, at han er et stærkt menneske. Han har sin egen familie nu, og det er grundstenen i hans liv. Det er det, der gør ham i stand til at vende modgang til noget positivt.”
scroll-down
