"Jonas i den gule trøje."

Jonas Vingegaard kommer onsdag hjem til Danmark efter sin Tour de France-sejr, når han lander i Kastrup Lufthavn omkring kl. 12. Herefter venter der ham en dag fyldt med lykønskninger, og du kan være med til at hylde ham.

Det er vigtigt at understege, at det ikke er muligt at tage imod Vingegaard i lufthavnen, men du kan stå langs ruten, der bringer ham gennem Amager og ind til Rådhuspladsen, hvor den selvfølgelig først står på de berømte rådhuspandekager og så en tur ud på balkonen for at modtage befolkningens applaus. 

Vingegaard vil blive kørt i en åben cabriolet ledsaget af Københavns Politi fra lufthavnen.

"Optoget begynder i krydset mellem Tårnbyvej, Saltværksvej og Amager Landevej. Her kører de ad Amager Brogade, Christmas Møllers Plads og Torvegade. Dernæst kører optoget over Knippelsbro, ad Vindebrogade og Stormgade. Efterfølgende drejer de ned ad H.C. Andersens Boulevard og ind på Rådhuspladsen, hvor man kan forestille sig, at der venter et sus af hujen og klappen for den danske Tour-helt," skriver Danmarks Cykle Union.

Efter Rådhuspladsen venter der ham endnu en hyldest i Tivoli kl. 16, hvor Vingegaard under holdpræstationen før touren blev rørt til tårer af den flotte modtagelse. Hvor euforisk og følelsesladet kan stemningen så ikke blive denne gang, tænker man.

Tivoli skriver:

"Du behøver blot dit Tivolikort eller en entrébillet for at komme med. Bemærk indgang er efter først-til-mølle."

I Tivoli bliver der plads til 25.000 gæster.

Program for fejringen af Jonas Vingegaard:

13:00: Jonas Vingegaard ankommer på balustraden, Københavns Rådhus
13:45: Hyldest af Jonas Vingegaard på balkonen
16:00 Jonas Vingegaard bliver hyldet i Tivoli sammen med nogle af de andre danske Tour-helte

Kilde: Danmarks Cykle Union