Mange af os er afhængige af vores smartphones. Ofte går der ikke mere end et par minutter imellem, at den skal op af lommen for at tjekkes igen. Er der mon kommet nye notifikationer?

Ifølge en tidligere designer hos Google, Tristan Harris, er teknologi designet til at være afhængighedsskabende og stjæle vores opmærksomhed.

“Når vi trækker vores telefon op af lommen, er det som at spille på en enarmet tyveknægt, hvor vi kigger efter, hvilke notifikationer, vi har fået,” siger han ifølge Esquire.

Tristan Harris står bag organisationen Time Well Spent, som har til mål, at vi mennesker skal generobre vores sind fra teknologien. Og han foreslår en simpel løsning som start:

Gør skærmen på din iPhone sort/hvid.

“Instagram og Snapchat bliver mindre indbydende i sort/hvid end i farver,” lyder det fra Tristan Harris.

Når dine notifikationer ikke længere er røde, når din selfie ikke længere er i farver, og dine Instagram-billeder helt livløse, får du mindre lyst til at kigge på dem, lyder argumentet.

Sådan gør du din iPhone sort/hvid:

Vælg appen Indstillinger → Tryk på Generelt → Herefter på Tilgængelighed → Under overskriften Syn, skal du videre til Tilpasning af skærm → Her klikker du ind på Farvefiltre, som er slået fra. Når du slår det til, bliver din iPhoneskærm sort/hvid.

Hvis det ikke er nok til at afvænne dig, foreslår Tristan Harris et par andre detox-trin: Slet så mange apps som muligt, organiser resten i mapper for at gemme dem væk, slå push-notifikationer fra og sidst, men ikke mindst, slå touch-ID fra og lav i stedet er langt og svært password.

LÆS OGSÅ: Du kan tjene 10.000 kr. om året på at sælge dine data: ”Mange folk ved ikke, at deres personlige oplysninger er penge værd”

LÆS OGSÅ: Robotterne kommer: Indtast din stilling på denne hjemmeside, og se om de tager dit job

LÆS OGSÅ: Esben Bjerre om ny rengøringsplatform: “Hilfr kommer med inspiration fra Uber og Airbnb, men i modsætning til dem, kan du bruge den uden at få dårlig samvittighed”