Hvert år dør 6,5 millioner børn på grund af dårlige husholdningsforhold. Beskidte gulve er ofte bærere af parasitter, bakterier og virusser som kan føre til mange fatale sygdomme. 

Non-profit-organisationen Architecture for Health in Vulnerable Environments (ARCHIVE), har netop sat i gang i deres seneste projekt, ’ High Five', der skal forbedre sundhedsforholdene i Bangladesh. 

ARCHIVE har udviklet et simpelt og billigt boligdesign, der indebærer en konstruering af betongulve i lokale familiers hjem. Det er nemt og hurtigt at lave de nye gulve, som skal være med til at bekæmpe de virusser og bakterier, de gamle beskidte gulve bærer rundt på. 

LÆS OGSÅ: BIG har fået vinderforslag afvist - igen

I de fleste familiers huse er gulvene bare et lag mudder, der nu bliver udgravet og herpå bygges betongulvene. Det nye gulvdesign giver 50-70 centimeters højde til fundamentet og en 25 centimeter tyk murstens støttemur, der giver beskyttelse for oversømmelser og spredning af bakterier. 

I modsætning til et lag tørret mudder, er betongulvene nemme at holde rene. Hvilket er endnu en væsentlig grund til den kraftige reducering af baktier gulvene medfører. 

Det er et krav, at familierne, der indgår i projektet, har minum ét medlem på under fem år. Da ARCHIVEs fokus især ligger på at reducere den høje børnedødelighed, der er forbundet med de sygdomme muddergulvene viderebringer. Gulvenes bakterier kan forårsage diarré, hud og luftvejssygdomme. Sygdomme, der er særligt farlige for små børn, og ofte dødelige. Diarré alene dræber 100.000 mennesker hvert år i Bangladesh. 

ARCHIVE, der tidligere har arbejdet med HIV-ramte og folkesundhedspolitik i udviklingslande, lavede i februar et pilotprojekt med betongulvene. Over en periode på to uger, fik 10 familier belagt nye betongulve og fire måneder senere var der endnu ikke meldt nogle nye tilfælde af diarré. 

LÆS OGSÅ: 

Ung dansk designer vinder prestigefyldt talentpris

Firmaet har lavet en undersøgelse, der viser, at det gennemsnitlige forbrug af medicin er blevet reduceret med over 85 % hos familier med de nye gulve i forhold til familier, der endnu ikke har fået betongulve. 

 

Et lignende projekt er tidligere blevet gennemført i Mexico. Her var resultaterne bemærkelsesværdige. Der skete en reduktion på 78 % i antallet af parasitangreb, en reduktion på 49 % af tilfælde af diarré, en 81 % reduktion i anæmi (blodmangel) og en forbedring på op til 96 % i kognitiv udvikling. 

ARCHIVE har lavet en lille video, der kort opridser projektet.  

Læs mere om projektet og bliv doner på deres

hjemmeside

LÆS OGSÅ: 

Designere skaber mikro-hoteller til festivaler