Det er jo ikke noget så hyggeligt som at grille, når det er sommer. Altså sommer, som man godt kan lide, at det er sommer. Med sol og tørvejr. Se bare her, hvor Mira Arkin har dækket op med grillmad – den står på diverse skaldyr, lækker og enkel salat, svinekoteletterog oksehjerte – og et glas ’voksenlimonade’ til ventetiden sammen med at stykke pa amb tomàquet. For ventetid hører jo grillmiddage til, godt grillvejr eller ej.

LÆS OGSÅ: 6 opskrifter på sol og sommermad

Grillet oksehjerte med radicchio, hestebønner& løg i kirsebæreddike

100 g bælgede hestebønner
Salt
2 rødløg
Olivenolie
3 spsk. kirsebæreddike
2 radicchio
300 g oksehjerte
Sort peber



Blanchér bønnerne i saltet vand i 3 minutter.
Læg dem derpå øjeblikkeligt i isvand, så debevarer deres grønne farve. Når de er afkølet, pilles deres lyse hinde af.Pil rødløgene, skær dem i smalle både og stegi lidt olivenolie, til de begynder at tage farve.
Tilsæt eddike, og kog væden ind, til løgene begynder at karamellisere. Smag til med lidt salt og sluk for varmen.
Skyl radicchio og del i kvarter, hvor hvert stykke holdes sammen af rodenden. Gnid salaten i olie, og grill ved hård varme i 1 minut pr. side.
Gnid oksehjerterne i olie og krydr med salt og peber. Grill kødet ved hård varme i 30 sekunder pr. side, så det stadig er rødt i midten. Skær hjerterne i skiver og anret sammen med salat, bønner og karamelliserede løg.

Pa Ambtomáquet tomatbrød

1 flute
Olivenolie
2 fed hvidløg
2 modne tomater
Salt



Flæk brødet, og del det i portionsstykker. Dryp skærefladen med olie, og grill brødene kort på begge sider. Skyl tomaterne, skær dem og pillede hvidløgsfed i halve, og gnid hvert stykke brød med først hvidløg, derefter tomat. Krydr med salt.

TIP: Spis gerne lufttørret kød til, fx coppa eller skinke.

Voksenlimonade med vodka & ribs

6½ citron
6 spsk. sukker
20 cl vodka
150 g ribs
7 dl danskvand



Bland saften fra 6 citroner i en kande med sukker og vodka –skær den sidste halve citron i skiver og gem til pynt. Skyl og afdryp ribsene, tag ca. 25 g til side til pynt.
Pres saften ud af resten og ned i en kande– læg dem i en sigte, og brug bagsiden af en grydeske til at mase saften ud af bærrene med.
Top op med danskvand, citronskiverne og de hele ribs og godt med isterninger.
Husk at smage efter – måske skal der mere citron eller sukker i, det afhænger af citronerne.

Skaldyr på grill

1 kg krabbekløer
500 g muslinger
500 g store rejer
1 øko-citron
4 tomater
2 fed hvidløg
2 kviste rosmarin
3 spsk. olivenolie
2 glas hvidvin



Brug bagsiden af en almindelig spiseske af stål til at banke hul på krabbekløerne med (det sviner langt mindre end at bruge ryggen af en kokkekniv eller en hammer).
Rens muslingerne: fjern skægget på dem, og skrub dem rene med en køkkensvamp. Hvis nogle er, så giv dem et bank ned i bordet– lukker de ikke i, er de døde og skal kasseres.
Kom krabbekløer, muslinger og rejer i et ovnfast fad.
Skyl citron og tomater, og skær alt i både. Pil og hak hvidløg fint. Skyl og slyng rosmarinen.
Kom det hele i fadet med skaldyrene, tilsæt olie og vend godt rundt. Hæld så vin over, og sæt fadet i en lukket, varm grill i 10 minutter, til muslingerne har åbnet sig. Pil de muslinger, der ikke har åbnet sig fra, de har været døde inden rensningen.
Servér med brød til, så den gode saft kan suges op – og sæt skylleskåle på bordet.

Grillkoteletter med estragoncreme 

6 svinekoteletter med skaft
Olivenolie
Salt
Sort peber



Gnid koteletterne med olie og krydr godt med salt og peber. Grill kødet ved hård varme, til det akkurat er gennemstegt, 4-6 minutter pr. side, afhængigaf tykkelse.
Servér de grillede koteletter meden lækker estragoncreme til.

Estragoncreme:

1 stort bundt estragon
1 toppet spsk. dijonsennep
8 spsk. olivenolie
6 cornichoner
Sort peber
Citronsaft

Skyl og slyng estragonen, pluk bladene af, og hak dem fint. Rør estragon og sennep sammen, og rør olien i efterhånden,så det tykner næsten somen mayonnaise. Finthak cornichonerne, tilsæt dem, og smag cremen til med peber og citronsaft.

Agurkesalat med grillet majs

3 majskolber
Olivenolie
1 agurk
1 grøn chili
100 g feta
½ citron
Salt
Sort peber



Pil bladene af majskolberne, og gnid hver kolbe i lidt olie. Grill kolberne, til de begynder at få små sorte pletter – de skal vendes jævnligt, ca. 8 minutter i alt. Hold derpå kolben lodret ned modet skærebræt, og brug en brødkniv til at save majskornene af med.
Skyl agurken, skræl den, og fjern kernerne i midten, hvis der er mange.
Skær derpå agurken i små tern. Skyl og fintsnit chilien.
Bland agurk og majs sammen i et fad og drys med chili. Smuldr feta henover.
Pres saften af den halve citron og dryp over salaten. Krydr til slut med salt og godt med peber.

Focaccia med løg, ansjoser & salvie

20 g gær
3 dl koldt vand
2 tsk. groft salt
500 g mel1 stort rødløg
10 ansjoser i olie
1 håndfuld salvieblade
6 spsk. olivenolie



Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt. Ælt melet i efterhånden, til du har en meget elastisk dej.
Brug gerne en røremaskine, og lad den ælte dejen i 10 minutter. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 2 timer, til den har dobbeltstørrelse.Varm ovnen op til 230 grader. For en lille bradepande eller en tærteform med bagepapirog dryp bunden med 1 spsk. olie.
Klem dejen ned i formen, helt ud til kanterne. Brug fingrene til at prikke en masse huller ned i dejen med. Pil rødløget, og snit det i tynde strimler og fordel over dejen.
Fordel ansjoserne og salvieblade ovenpå, og hæld resten af olienover.
Bag brødet i ovnen ved 230 grader i 20-30 minutter, og spis det, mens det er lunt.

TIP: Brug gerne det italienske melaf typen tipo 00.

LÆS OGSÅ: 5 lækre opskrifter til brunch med vennerne

LÆS OGSÅ: Mig og min sommermad: Martin Kongstad

LÆS OGSÅ: 5 små og nemme opskrifter til picnickurven