Gik du og sukkede efter en opskrift på syltede æg? Nej. Men du får den alligevel
De er fx gode i ramen.
Ingredienser
- 6 æg
- 100 ml vand
- 50 ml sake
- 50 ml soja
- 50 ml hon mirin
- 50 g sukker
Sådan gør du:
- Tag dine æg ud af køleskabet, og lad dem ligge, til de har fået stuetemperatur.
- Bring en gryde med vand i kog, og kom æggene i. Efter 6-6½ minut tager du æggene op og lægger dem i isvand. Dette stopper tilberedningen og giver det mest perfekte resultat.
- Lad æggene køle godt af, i hvert fald i 5 minutter, og pil dem så.
- Herefter laver du din marinade af vand, sake, soja, hon mirin og sukker.
- Vend de pillede æg i marinaden og sæt på køl i mindst 3 timer.
TIP Det kan være godt at lade æggene marinere endnu længere end de 3 timer, men det kan du selv afprøve.