Skal du til Thailand? Her spiser (og bor) du godt i Bangkok

Bangkok er i en rivende udvikling, og megabyen har på få år udviklet sig til ét af verdens gastronomiske brændpunkter med alt fra guddommelig gademad til genial gastronomi på den helt store klinge. Her kan du for få kroner få dit livs wontonsuppe i Chinatown, drikke fyraftenscocktails på verdens bedste barer og senere sætte dig til bords på nogle af verdens bedste restauranter.

Offentliggjort

Her skal du spise

Sühring

Kan du huske Hanuta? Den tyske snack med chokoladecreme og hasselnødder trykket sammen mellem to sprøde kvadratiske stykker vaffel, som mange har mødt på en tur over grænsen. 

Det var på en måde også tilfældet for de to kokke og tvillingebrødre Thomas og Mathias Sühring, der sammen driver den nykårede trestjernede michelinrestaurant Sühring i Bangkok.