Efter jeg har rundet de 40 år, er det blevet vigtigt for mig, at en café er et rart sted at opholde sig. At der er god plads, og at man ikke skal gnubbe skuldre med sidebordet. Det er der på Café Drudenfuss, som ligger i Latinerkvarteret i Aarhus på hjørnet af Studsgade og Graven.

Stedet er omkring 25 år gammelt, og det lå her før den store cafébølge skyllede ind over Aarhus. Atmosfæren på Drudenfuss er præget af adskillige generationskift, der ligesom rynker i huden, giver dybde og karakter.