Det er sommer, og rosé-sæsonen kører for fuld udblæsning. Vi danskere elsker rosé, når solen skinner. Allerede i juni slog salget af rosé tidligere års rekorder, viser nye tal fra Coop Analyse

Men her er flere gode grunde til, at du ikke kun skal drikke din rosé derhjemme på terrassen eller altanen. 

Du kan støtte nogle af de københanvske restauranter, der har blødt under COVID-19-krisen, og samtidig få gratis rosé.

12 restauranter i København er gået sammen om en roséstafet, og konceptet er klart: Besøger du en af restauranterne på listen, skal du huske din kvittering. Det er kvitteringen, der fungerer som en stafet. Den skal du bruge næste gang, hvor du besøger en af de andre restauranter. Her femviser du kvitteringen, og så får du en flaske rosévin på husets regning.