Se traileren til ny film om den uventede succeshistorie Noma

Nomas René Redzepi er en af den gastronomiske verdens superstjerner. Ikke nok med, at hans restaurant de sidste mange år har ligget i toppen af det internationale hierarki. Han er også en populær mediefigur, der trækker overskrifter i store internationale medier, når han fortæller, at han tror mexicansk gastronomi bliver det næste store, eller at han fra næste nytårsaften planlægger at lave sin restaurant om til et landbrug.

LÆS OGSÅ: René Redzepi: Dengang jeg vidste jeg var god

Til november måned får man (forhåbentlig) muligheden for at komme tættere end nogensinde på manden, der om nogen har tegnet det ny-nordiske køkken og sendt det ud på dets sejrsgang.

Det sker, når filmen 'Noma: My perfect storm' får premiere. Det sker først på filmfestivalen CPH:DOX, der løber fra 5.-15. november, og fra 19. november er den i generel dansk distribution.

Filmen er resultatet af franskmanden Pierre Deschamps anstrengelser gennem fire år med at lære Redzepi og driften af Noma at kende.

LÆS OGSÅ: Fremtidens kostplan: Dine mavebakterier bestemmer, hvilken mad du skal spise

Instruktøren er selv udlært inden for det franske køkken, og har som så mange andre været fascineret af den succes, som den unge Redzepi relativt hurtigt har tilkæmpet sig med sit engagement, sin risikovillighed og sin vision. Og så er han imponeret af hans lederegenskaber under Nomas daglige service, der hver dag skal være perfekt.

"Der er ingen plads til fejltagelser. René Redzepi er motoren, der driver Formel-1-oplevelsen Noma, og uden den motor ville Noma ikke kunne fortsætte med at eksistere," skriver han på filmens hjemmeside.

Trailer from Documentree Films on Vimeo.

LÆS OGSÅ: Fremtidens kostplan: Dine mavebakterier fortæller, hvad du spiser og drikker - og ost, rødvin og chokolade er med på menuen

LÆS OGSÅ: Mezcal er den hippeste spiritus lige nu

LÆS OGSÅ: Sådan griller du den perfekte T-bonesteak

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Artikler og Mad