scroll-down
Hvad blev der egentlig af laksen som en højt estimeret spisefisk?
Engang for længe siden var den vilde laks så udbredt, at det var fattigmandskost langs kysterne, hvad man kan forvisse sig om bl.a. ved at læse ’Pelle Erobreren’, hvor fattigfolk på Bornholm får så meget østersølaks, at det hænger dem ud af halsen.
Det er en fjern fortid, østersølaksen har i årtier på grund af forurening været underlagt restriktioner, der gør den uinteressant i en kommerciel sammenhæng – som privatperson må man fange og spise til eget forbrug, og så kan man møde en østersølaks en sjælden gang på et restaurantkort.
Man skal være lystfisker med en heldig hånd, hvis man vil have vildlaks på tallerkenen eller tage til takke med importeret vildlaks, typisk fra Canada.
Selvom laksens renommé i årevis lød på, at den var ‘havets lørdagskylling’, så er efterspørgslen efter laks enorm og stadig stigende – et faktum, verdens sult efter sushi ikke har gjort mindre.
Omkring 70 % af verdens lakseforbrug kommer fra opdrættede fisk, fra laksefarme, og norske lakseproducenter leverer hele 30 % af verdens konsum. Norge er en gigant på markedet for laks.
Den danske køkkenchef på trestjernede Maaemo i Oslo i Norge, Esben Holmboe Bang, blev i 2013 midtpunkt i en ophedet debat om norsk lakseopdræt – en debat, han selv søsatte med en skarp kritik af norsk lakseopdræt.
Kritikken gik både på kvaliteten af selve produktet, bl.a. det store indhold af medicinrester, og det (for fisk) unaturlige foder, der anvendes, samt de miljømæssige konsekvenser, der var og er af de store, intensive havdambrug.
Holmboe rettede især kritikken mod giganten Salma, som ifølge den danske køkkenchef helt uberettiget førte sig frem som leverandør af et gourmetprodukt, og som yderligere pyntede på sit image som storsponsor til Bocuse d’Or – det årlige ’verdensmesterskab’ i gastronomi, hvor Norge ikke mindst takket være enorme sponsorater er kronisk storfavorit.
Det er altså nu næsten 10 år siden, Esben Holmboe fik ørerne i maskinen med sin kritik af norsk lakseopdræt.
Der opdrættes fortsat laks på en måde, der bedst tåler sammenligning med det værste inden for det topindustrialiserede landbrug. Men samtidig er forbrugerens fokus på kvalitet og bæredygtighed blevet intensiveret.
Som forbruger er man prisgivet, hvad producenten afgiver af information om sit produkt.
Inden for fiskeopdræt er der fire mærkninger, man skal være opmærksom på: Økologimærket, ASC-mærket, MSC-mærket og mærket NaturSkånsom.
Hver især stiller mærkningen forskellige krav til opdrættet, bl.a. foder, medicinindhold og pladsforhold i dambruget.
Spørger man Forbrugerrådet Tænk, hvad de mener, lyder det fra projektchef Camilla Udsen: – Gå efter bæredygtige fisk. Hvis du vil vælge de mest bæredygtige fisk, skal du kigge efter fisk med Økologi- eller ASC-mærket, når du køber opdrættede fisk.
Køber du vildtfangede fisk, skal du gå efter NaturSkånsom eller MSC-mærket. Mærkningsordningerne for bæredygtige fisk er dog ikke fejlfrie.
I Forbrugerrådet Tænk mener vi, at kravene til bæredygtighed skal skærpes over tid. Blandt andet tillader MSC-mærket bundtrawl, som har en negativ påvirkning på havbundens plante- og dyreliv.
Desuden ønsker vi, at der tages højde for dyrevelfærd for vilde fisk, der bliver fanget. Det arbejder vi blandt andet for ved at være med i en arbejdsgruppe, der bidrager til udviklingen af kriterierne for mærket NaturSkånsom.
Lidt til den fiskede side i smagen og ret diskret i røgsmagen. Flotte store skiver, men i forhold til pris og mærkning (ingen), så står den svagt i testen.
Oprindelsesland: Færøerne
Mærkning: Ingen
100 g 72 kr.
Kilopris 720 kr.
Flotte skiver og flot fremtoning i pakken, men en anelse oliefedtet. Lidt til den fiskede side på bekostning af røgpræget.
Og trods den meget eksklusive indpakning med ’bånd’ og stjerner, så er der tale om et produkt, der ikke fortæller noget om opdrætsforhold el.lign. via mærkning. Og det er der måske en grund til!
Oprindelsesland: Norge
Mærkning: Ingen
100 g 69 kr.
Kilopris 690 kr.
Tynde skiver, smukt skåret og arrangeret i pakken. Virkelig god og delikat røgsmag, der ikke overdøver den fine laksesmag. Skiverne er ikke ’våde’ og fedtede.
Et virkelig godt produkt. Og i den dyre ende af testen. Men også testens bedste.
En scanningskode på pakken giver mulighed for at søge yderligere info om produktet.
Oprindelsesland: Færøerne
Øvrig mærkning: ASC, Non gmo, fri for antibiotika
100 g 69 kr.
Kilopris 690 kr.
En lille delikat blok, der egner sig til små anretninger. Fin balance i smagene, og laksen har en god, fast kødstruktur.
Oprindelsesland: Norge
Mærkning: ASC
125 g 70,75 kr.
Kilopris 556 kr.
Fine skiver og dejlig røgsmag. Meget salt, måske også lige salt nok!
Oprindelsesland: Norge
Øvrig mærkning: ASC, FSC
100 g 47,95 kr.
Kilopris 479,50 kr.
Ret tykke skiver, ret diskret røgsmag, men samlet set ganske velsmagende. Dog driver der for meget fedt fra fisken. Og så er der det med mærkningen; i dag er kvalitet ikke ’bare’ smag, og jeg savner info om oprindelse m.m., især til den ret høje pris.
Man kan ikke tage for givet som forbruger, at alt er i orden, når der ingen mærkning er – renomméet og det at have et navn i sig selv er ikke længere nok.
Oprindelsesland: Ikke opgivet
Øvrig mærkning: Ingen
200 g 175 kr.
Kilopris 875 kr.
Fine skiver, fin smag. Det fremhæves, mildt sagt, at laksen er egetræsrøget, men man skal nok virkelig være kender for at kunne smage, at det gør en markant forskel. Saltet er lidt for dominerende.
Oprindelsesland: Norge
Øvrig mærkning: ASC, FSC
100 g 61,95 kr.
Kilopris 619,50 kr.
Fine skiver og rigtig god balance mellem røg, salt og laksesmag. Og skiverne er ikke fedtede.
Blandt testens bedste produkter. Et virkelig godt produkt til en meget rimelig pris. Prisen er snublende tæt på at gøre produktet til vinder.
Synd, at emballagen fremstår ret tarvelig, men det er selvfølgelig en smagssag.
Oprindelsesland: Norge
Mærkning: Krav-økologi
100 g 44 kr.
Kilopris 440
Der er udelukkende testet koldrøget laks, dvs. laks røget ved en temperatur på 20-25 grader – hvor ingredienserne er laks, røg, salt og intet andet.
Fokus har været på balance mellem de tre elementer; fisk, røg og salt, og der er desuden lagt vægt på produktoplysninger om varen, dvs. oprindelsesland og opdrætsforhold.
Nøglehulsmærket er der ikke taget hensyn til i testen, idet det som sådan ikke siger noget om produktets kvalitet eller etikken omkring produktet.
Der er stort set samme saltindhold i samtlige produkter, men der er ikke desto mindre forskel på, hvor saltede produkterne fremstår.
