Der er mange forskellige måder at blive husket på. Her er en mere eller mindre galant metode, som alt andet lige sikrer, at du markerer dig som et knald, din sexpartner for altid vil erindre, fortælle vennerne om, og måske endda bruge som målestok for andre fremtidige erobringer.
 
Det er nemlig hverken værre eller bedre, end at et hollandsk firma ved navn ’Photo Condom’ har sat sig stærkt på markedet for skræddersyede kondomer. Kondomerne designer du selv online med foto og tekst, hvorefter de bliver sendt til dig med posten. Om din scoring synes ideen er gal eller genial er svært at forudsige, men hvis du hiver et kondom op ad lommen med et foto af dig selv på, er det ikke usandsynligt, at du kommer til at gøre et indtryk, der er en hel del anderledes end de fleste andre.   

Det koster godt 15 kr. pr. kondom at snige lidt personlig affektion ind i den seksuelle akt, men så får du også såkaldte ’kvalitetskondomer’ for pengene, som er gennemtestet på kryds og tværs, lette at åbne og, ifølge Photo Condom, har de et perfekt fit. 
 
Er du parat til at betale lidt ekstra for en personaliseret sexoplevelse, så kan du designe dine fotokondomer her.

LÆS OGSÅ: Den virtuelle porno penetrerer vores sexliv

LÆS OGSÅ: Den hænger nedad: Mænd kommer også i overgangsalderen

LÆS OGSÅ: Anders Grau fra ‘Sommervejret på Dr2’: ”Jeg var så genert, at jeg var ti år om at tage mig sammen til at blive komiker”