”Jeg gør en stor dyd ud af at sove godt og investerer meget i min søvn. Jeg sover ikke mange timer, men de timer, som jeg får, gør jeg virkelig mit bedste for, at det er kvalitetstimer. Min seng er utvivlsomt det dyreste og største møbel, jeg ejer, og jeg elsker den og har investeret godt i luftsystem og mørklægning, og hvad der ellers hører til.
Men når jeg alligevel fra tid til anden ligger søvnløs, er det typisk, fordi jeg er blevet for opslugt af en idé eller en tanke, som jeg bare må til bunds i. Og så er det ikke altid, at jeg kan slippe den igen, hvilket godt kan koste en halv eller hel vågen nat en gang imellem. En sjælden gang skyldes det, at jeg har fået drukket lidt for mange energidrikke og for meget kaffe.”
”Det er afhængigt af, hvornår jeg går i seng, men typisk mellem klokken 06.00 og 08.00. Jeg prøver at følge et søvncyklusmønster, og man plejer at sige, at en søvncyklus er 1,5 time, så enten går jeg efter at få tre cyklusser, hvilket er 4,5 time, og så skal jeg have en powernap eller to i løbet af dagen. Eller så tager jeg fire eller fem søvncykluser i streg, så dvs. 6 eller 7,5 timer. Men typisk bliver det til 4,5 times søvn.
Jeg tager nogle gange mine powernaps på kontoret og kan sjældent også finde på at lægge mig ned i bilen på parkeringspladsen. Ellers gør jeg det i edgehours. Hvis jeg står meget tidligt op, kan jeg godt finde på at arbejde de første timer hjemmefra, tage en powernap og så ind på kontoret. Eller omvendt. Arbejde sent aften, tage en powernap og så sætte mig nogle timer igen for at arbejde. Jeg holder meget af at arbejde i de her edgehours, hvor resten af byen sover, for det giver mig en særlig form for ro.
I løbet af dagen går det meste af min tid med at onboarde andre eller holde møder internt og eksternt, så de her sene eller tidlige timer er der, hvor jeg får lavet mine egne to-dos og får lov til at fordybe mig lidt, som er skønt, men også nødvendigt for ikke at komme bagud.
Personligt kan jeg godt lide at optimere alt, og det er kost, søvn og processer. Når man sover på denne måde, frigiver det en masse timer i døgnet. Tricket er, at man vågner, mens man er i den lette søvnfase, for så er der en klar større sandsynlighed for, at man vågner friskere. En søvncyklus varer som sagt 1,5 time, så du skal sørge for at stå op i noget, der kan divideres med 1,5.”
"Det er et svært og næsten strengt spørgsmål, som svarer til at blive spurgt om, hvem af dine børn du bedst kan lide. Jeg ved godt, at det lyder korrekt, men det er svært ikke at give sådan et diplomatisk svar her, for det er sgu summen af dem alle sammen, der er vigtigst. Det er alle snart 300 medarbejdere, der er vigtige for Lenus på hver sin måde.
Men hvis jeg alligevel skal give opskriften på den vigtigste medarbejder, må det være hende eller ham, som formår både at sikre performance og fremdrift, men samtidig bidrager til kulturen og det kollegiale, som vi er meget ærekære omkring. Det kan man gøre ved at engagere sig i sit team og sine kollegaer og investere tid og kræfter i at hjælpe andre videre.
Nu vækster vi så hurtigt, at på hvilket givent tidspunkt, som du træder ind på vores kontor, vil 50 procent have været her mindre end et halvt år, og så det er vigtigt, at dem, som har mere anciennitet, investerer i at onboarde og oplære de nye i teamet og i den gode stemning.”
Nogle natklubejere lever for festen. For atmosfæren, opmærksomheden og den næste drink. Men nattelivets mest magtfulde menneske er en mand, der indtil nu har holdt sig så langt væk fra diskolyset som muligt. Og…