14 års samarbejde mellem to af dansk dokumentarfilms spydspidser kaster endelig en film af sig scroll-down

14 års samarbejde mellem to af dansk dokumentarfilms spydspidser kaster endelig en film af sig

Igennem den danske jazzmusiker og komponist Jakob Bro forsøger 'Music for Black Pigeons' at finde ind til jazzmusikkens væsen.

Af Kristoffer Dahy Ernst
Foto: PR
Kultur Euroman

Han er ustoppelig, Jørgen Leth. Disse linjer rummer ikke plads nok til at opremse hans meritter, så mangfoldige er de, men det er næsten også sagen underordnet, når man som Leth er det tætteste, man kommer på en kulturroyal i Danmark.

Og nu er han i vælten igen: Sammen med dokumentaristen Andreas Koefoed har Jørgen Leth skabt filmen ’Music for Black Pigeons’.

Her har makkerparret søgt ind i musikkens væsen med den danske jazzmusiker og komponist Jakob Bro som omdrejningspunkt.

Om ham roterer nogle af jazzens største navne; Bill Frisell, Lee Konitz og Midori Takada, og at følge Bro komponere og improvisere i frit flow med sine medspillere er intet mindre end både imponerende og, ja, livsbekræftende.

Se, hvad vi ellers skriver om: Musik, Jørgen Leth og Film