3 gode bøger, vi glæder os til at læse

Der er både fodboldbiografier og spændingsromaner på bogplakaten i september.

3 gode bøger, vi glæder os til at læse
Offentliggjort

’ONE – Min selvbiografi’

Han var kendt som sidste skanse og verdens bedste målmand på det danske fodboldlandshold og for Manchester United, for hvem han høstede mange triumfer. Nu fortæller Peter Schmeichel historien om sit liv i en ny selvbiografi, hvor vi hører om den tidlige succes i Brøndby og om årene i engelsk fodbold. Vi får selvfølgelig også historien om EM-triumfen i ’92, som Schmeichel oplevede den, ligesom han runder en opvækst med sygdom og et turbulent forhold til sin far.

Udkommer 30. september på Politikens Forlag.

’Blå toner’

Hvad nu hvis medicinalindustrien opfandt en pille mod sorg? Og hvad nu hvis den selvsamme medicinalindustri manipulerede med tallene for at skjule, at pillen har en ubehagelig bivirkning? Sådan lyder oplægget til Anne Cathrine Bomans roman om sorg, kærlighed og videnskab. Her møder vi psykologiprofessoren Thorsten Gjeldsted, som får mistanke om, at der er noget galt med den nye vidunderpille og sætter sin egen private undersøgelse i gang.

Udkommer 23. september på Lindhardt & Ringhof.

’Kæden’

Stephen King har kaldt Adrian McKintys roman ’Kæden’ for en mareridtsagtig historie, du sent vil glemme. I romanen møder vi Rachel, der sætter sin datter af ved busstoppestedet, og herfra tager handlingen en vild drejning. En kvinde fortæller Rachel i telefonen, at hendes datter er kidnappet. Hvis hun vil se sin datter igen, skal hun betale en løsesum, og ikke nok med det: Hun skal finde et andet barn at bortføre. Døm selv, om Stephen King har ret i sin beskrivelse af bogen.

Er udkommet på Politikens Forlag.