Sommeraftnerne er ikke nær så lune som for blot en måned siden. Heldigvis giver det én mulighed for at streame igennem, og hvis du sommetider skal have et lille afbræk fra seriernes mange timer, er der rig mulighed for at få en bunke store oplevelser, der slår gnister og samtidig er fuldendte på blot et par timer.
For film er nemlig ikke kun et flygtigt medie, der suger os til sig for en stund. De bedste af dem kan også spytte os ud på den anden side med nye perspektiver på virkeligheden, når vi blot har brugt, hvad der svarer til en fodboldkamp med overtid i deres selskab. Derfor er det værd at holde fast i filmene frem for altid at sætte serier på chromecasten.
Her er fem film, der både er dybt betagende, ret skræmmende og virkelig tankevækkende:
Paradis: Kærlighed
Ulrich Seidl er en sær instruktør. Østrigeren laver dokumentarer og ikke mindst dokumentarlignende film. Med ’Paradis’-trilogien formår Seidl at udstille den moderne vestlige verdens forfald i spillefilmsformat via en række ubehagelige situationer. Det er uden tvivl etteren ’Paradis: Kærlighed’, der er den mest foruroligende og bedste af de tre – men den er så også et lille mesterværk!
Her drager midaldrende kvinder til Kenya, hvor de unge mænd sværmer om dem i håb om en bedre fremtid. Alt dette registrerer instruktøren med et kunstnerisk kamera, og på den måde fremvises en virkelighed med kvindelige sexturister. Det er både provokerende og blændende kreeret.
Phantom Thread
Paul Thomas Anderson er amerikansk films største, moderne filmskaber. Efter perler som ’Boogie Nights’, ’Magnolia’, ’Punch-Drunk Love’, ’There Will Be Blood’ og ’Inherent Vice’ flåede instruktøren forrige år karrieren og fortællingen i en helt ny retning med periodedramaet ’Phantom Thread’. Ikke desto mindre er der stadig tydelige Anderson’ske tegn. Billederne blæser én bagover, mens musikken er perfekt afstemt til hver eneste scene.
Historien om en kjoledesigner, der finder sig en yngre muse, som dog viser sig at være noget mere uregerlig, end han forventer, er smukt malet med filmisk pensel, og Daniel Day-Lewis leverer én af sine helt store roller i det, der – ifølge skuespilleren selv – også er hans karrieres afslutningsfilm.
Personal Shopper
En stærkt foruroligende film fra Olivier Assayas, der har udmærket sig med mindre kunstfilm førhen, men som med Kristen Stewart i hovedrollen har skabt en så skræmmende spøgelseshistorie, at man sidder ude på kanten af sofaen. Stewart har aldrig været bedre end som den unge kvinde Maureen, der er personlig indkøber, men egentlig kun har taget jobbet for at komme i kontakt med sin afdøde bror.
Da en række tegn begynder at vise sig, skrues der op for uhyggen, og i den henseende formår ’Personal Shopper’ at være en artfilm med så mange overnaturlige indslag, at det er umuligt at glemme den, når rulleteksterne melder deres ankomst.
Dunkirk
Christopher Nolan behøver formentlig ingen yderligere introduktion. ’The Prestige’, ’Inception’ og ’Interstellar’ siger sådan set det hele om en krøllet filmmager, men ’Dunkirk’ er imidlertid mere ligefrem end forgængerne. Handlingen udspiller sig under én af 2. Verdenskrigs største redningsaktioner og med kompromisløse billeder fremviser instruktøren desperation og håbløshed hos soldaterne på de nordfranske strande.
Og så har Nolan nogle billedskud, hvor lys og mørke, strand og himmel, står så skarpt, at man gyser.
A Single Man
Tom Ford er nok mest kendt som modeskaber, men faktisk er han også en både underfundig og kompetent filmmager. Debuten ’A Single Man’ er stadig én af de smukkeste film, der er kreeret i mange år.
Den er en filmatisering af Christopher Isherwoods roman af samme navn og følger en homoseksuel mand, som i 1962 har besluttet sig for at tage sit eget liv. Efter den beslutning ser han dog pludselig verden i et nyt lys, og Tom Ford formår at skabe billeder, der konstant skifter imellem varme og kulde alt efter hovedpersonens humør. En filmperle af de helt sjældne med Colin Firth og Julianne Moore i de bærende roller.
