I 80’erne var der to tegneserier, der formåede at begejstre både anmeldere og det brede publikum. På toppen af deres karrierer udkom de i flere tusinde aviser. Og de forsvandt begge to på samme tid. Der var ’Steen & Stoffer’ skabt af Bill Watterson, der har solgt mere end 45 millioner albums, og som trak sig tilbage i 1995. Og der var Gary Larson, der også forsvandt fra offentligheden samme år efter nogenlunde samme astronomiske salg. Hans berømte tegneserie ’The Far Side’ (på dansk ’Langt Ude’) var mere grotesk og skarp end ’Steen og Stoffer’, men formåede på samme måde at forene publikum i alle aldre.

Gary Larson har i mange år kæmpet en hård kamp for at bevare kontrollen over sine striber og holdt det fra nettet. Men nu har han ændret mening. Han har netop lanceret et nyt website, hvor han vil offentliggøre en daglig stribe og materiale, som offentligheden ikke har set. Den bedste nyhed er dog, at han vil komme nyt materiale i det nye år. Det skriver hans publisher Andrews McMeel.

”Der vil periodisk komme nyt materiale fra Larson, men hvis vi skal være ærlige, har vi ingen idé, om hvad det vil være. Men det er på sin vis ikke noget nyt.”

I et åbent brev på sin nye side erkender Gary Larson sin ambivalens ved endelig at lægge sine tegneserie ud.

”Jeg er endelig her. Og jeg kunne godt bruge en drink,” skriver han og fortsætter:

”Jeg har undertiden spekuleret på, om mit fravær fra Internettet måske utilsigtet har givet anledning til, at nogle troede, at mine striber bare kunne frit bruges. Det kan de ikke. Men det har altid været i underligt at skulle jagte et uofficielt Far Side- websted, når personen bag det ofte bare er en fan. Derfor håber jeg, at dette officielle websted vil tøjle lysten til at krænke min ophavsret. ”