Det jyske Louisiana

Befinder du dig tæt på Kolding i denne weekend, kan vi anbefale dig at slå et smut forbi kunstmuseet Trapholt. Her kan du nemlig kombinere en tur på det smukke museum med udsigt over Kolding Fjord med et besøg på deres hyggelige julemarked. 50 dygtige, danske kunsthåndværkere vil personligt være til stede, hvor de sælger alt fra keramik, glas og træ til smykker, plakater og tekstiler, og der vil desuden blive spillet live julemusik og være en workshop, hvor man kan lave julepynt a la ikonet Verner Panton.