Blæste, unge blikke vælter gennem indgangen til pitten ved Arena. Der er et kvarter til, at klokken slår klokken 02 om natten, og den maskebærende popsensation D1MA skal træde frem på scenen.

Jeg står og sludrer lidt med en sikkerhedsvagt, idet en ung kvinde henvender sig grædende. Den kvindelige sikkerhedsvagt lægger en trøstende arm omkring hende.

De tynde timer er ikke altid barmhjertige på en festival.

Jeg bliver ført ind backstage af én fra D1MA’s team. Omme bag scenen står hans live-dj med hovedet nede i en laptop. Et hold af korsangere gør sig klar. Ude blandt publikum skråles melodien til MOONLIGHT, det store hit fra debutalbummet ’EV1GT&ALT1D’, der udkom i marts.

For en måned siden festivaldebuterede D1MA til Jelling Festival, og her havde energien blandt publikum været så bragende, at koncerten undervejs havde måtte stoppes.

Efter et kvarters indledende dj-sæt går D1MA på – klædt i sort og med sin maske på hovedet indleder han med ’Forsvinder aldrig’. Publikum syder. Hvis man går med hat og briller, er det nu, man skal holde på dem.

Kun tre sange inde fader liveproduktionen over i ’MOONLIGHT’. Så er dyret ligesom sprættet op.

En danser flakker rundt som en flagermus om D1MA. På et tidspunkt går det så vildt for sig for danseren, at han er ved at skvatte ned ad en sceneinstallation. Der opereres til grænserne her.

D1MA ser ikke ud til at være det mindste kuet af omstændighederne. Han bevæger sig rundt helt cool, stemmen svæver under teltdugen, publikummet tryllebundet. Ingen slinger her.

Natten er hans.

Til slut runder D1MA sin triumferende, nærmest helt sensationelle erobring af Arena af med ’Drøm mig væk’, der for lidt over et år siden satte det hele i gang.

En halv time efter koncerten møder jeg ham. Masken har han stadig på. Det forstår jeg egentlig godt.