Den numsefyldige popsangerinde offentliggjorde i sidste uge coveret til sin nye single ’Anaconda’ via Instagram. Et cover, der lynhurtigt fik over en kvart million likes.
Nummeret, som skulle været udgivet i mandags, er dog midlertidigt udskudt.
Men det har ikke givet den kommende single mindre omtale.
Snarere tværtimod. Efter at have set det nye cover, der i sin enkelhed fremviser Nicki og ikke mindst hendes enorme bagdel, gik internettet amok.
Hun blev med det samme Photoshoppet ind på klassiske malerier, Disney-film og Googles søgemaskine.
På Tumblr er der ligefrem gået sport i at indsætte Nickis meget karakteristiske kropsdel på store kunstneres klassiske værker.
Nicki selv virker ikke til at have noget imod de mange satiriske udgaver af hendes cover. Hun har selv delt flere af billederne fra sin egen Instagram-profil.
Men okay, det ville også være dumt at blive alvorligt sur over, at ens kommende singlecover er blevet et viralt superhit.
Nicki Minaj x Sandro Botticelli
Nicki Minaj x Édouard Manet
Nicki Minaj x Edvard Munch
Nicki Minaj x Thomas Couture
Nicki Minaj x Fritz Zuber-Buhler
Nicki Minaj x Salvador Dalí
Nicki Minaj er sågar blevet det nye Google-design. Det er ellers kun begivenheder som VM, julen og De Olympiske Lege der normalt får den ære.
