Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Valerian and the city of a thousand planets

Foto: Promo

Valerian and the city of a thousand planets

Trailer: Se hårdtslående Cara Delevingne og letpåklædt Rihanna i ny sci-fi film af Luc Besson

Filmen skal løfte arven fra ’Det femte element’.

Der er ikke sparet på special effects og CGI (computer generated imagery) i den nye trailer for storfilmen ”Valerian and the city of a thousand planets”. Og så er hovedrollerne fyldt ud af den smukke supermodel Cara Delevingne og den store prisvindende stjerne John Goodman, kendt fra blandt andet The Big Lebowski og Operation Argo.

Den franske instruktør Luc Besson, som tidligere har instrueret sci-fi-filmen ”Det femte element” og skrevet manuskript til action-thrilleren Taken, står bag dette eksplosionsfyldte værk, som er baseret på den grafiske roman ”Valérian & Laureline”.

Tidsrejser i en fjern galakse er en stor del af handlingen, hvor Cara Delevingne spiller hovedkarakteren Valerians sidekick, som er blevet sat på en mission for at opretholde universets orden. 

Den verdenskendte sangerinde Rihanna spiller også med i sci-fi-thrilleren i form af en mystisk alien-stripper ved navn ’Bubble’, som ser ud til at kunne transformere sig i forskellige skikkelser.

Filmen rammer det store lærred i sommeren 2017.