Det var en sort mandag. De bratte fald på børserne bølgede ind fra Hong Kong og ramte de vestlige markeder 19. oktober 1987 med fald på mere end 20 procent. Store selskaber gik konkurs, mange blev arbejdsløse, og uheldige børshandlere kastede sig ud ad vinduet.
Det lyder måske ikke som det sjoveste oplæg til en ny komedieserie, men det er lige, hvad det er, i hvad der allerede nu kan blive en af de helt store serier i 2019 – ’Black Monday’. Med de to hovedroller spillet af de fremragende Don Cheadle (fra bla. ’Oceans Eleven) og Andrew Rannells (sjov i ’Girls’) bliver vi kastet ind i verden, hvor der sniffes coke, jongleres med millioner, og karrierer bliver skabt eller smadret på et sekund.
Det er Showtime, der har lavet den (vises på HBO i Danmark), og de har i øjeblikket stor succes med en af anden god serie, ’Billons’, der også har udgangspunkt i Wall Streets svimlende leg med store summer. Men hvor Billions er et fantastisk drama, er ’Black Monday’ en komedie.
Ikke som en klassisk sitcom eller virkelighedsnært pinligheder som Klovn, det er snarere et storstilet drama, hvor jokes bliver affyret i et imponerende tempo. Som da de skal bestille coke ved frokostbordet, og en af dem gerne vil prøve noget nyt som ’det der Cracks’, hvorefter flere siger, at de også vil have ’cracks’.
De to hovedfigurer i første afsnit er Maurice Monroe (Don Cheadle), selvskabt millionær, der med sin frække forretningsstil har banket sit bureau op til at bide de store i haserne. Samtidigt følger man Blair Pfaff, der i sin studietid har udviklet en ny algoritme, og nu forsøger at få et job i den virkelige verden, hvor han bogstaveligt støder ind i Maurice i en sky af coke.
80’ernes børshandlere er blevet interessant stof igen, hvilket er logisk, da man kan se mange paralleller til finanskrisen og nutidens fokus på vækst, materialisme og svigtende moral. Samtidigt giver hele sceneriet med store skulderpuder og popmusik en masse muligheder for komik, hvilket den også benytter sig af uden at overbruge det.
Hvis man på nogen måder fandt film som ’Wolf of Wall Street’ underholdende, vil man helt sikkert blive underholdt og grine af Black Monday. Det er meget fin skillelinje, når man gerne vil være sjov og samtidigt fortælle en nogenlunde troværdig historie på en mørk baggrund. Men bedømt ud fra første afsnit lykkedes det rigtig godt for ’Black Monday’. Det kan godt være, at 2019 starter med en sort mandag, men det er lang tid siden, det har været med en så løfterig en af slagsen. Lad os håbe, at det sætter barren for hele året.
