Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Cykelhjelmen blandt teenagere. Den var ikke cool, da jeg
var barn, og det er den stadig bare ikke. Det er stadig forældrene, der presser
på, og de unge mennesker, der endnu ikke ved hvor skrøbeligt, det hele er. Jeg
dealer stadig med et cykelstyrt, jeg havde for 10-11 år siden, hvor jeg
brækkede kravebenet, trykkede et ribben, fik 20 sting i ansigtet,
hjernerystelse og synsforstyrrelse.
Hvis det ikke skal handle om løftede pegefingre, så forstår
jeg ikke, hvorfor japanske minibiler ikke er blevet en hype i Europa. De er så
cool og koster ingenting på grund af den lave vægtklasse, men man kan bare ikke
få dem herhjemme.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Kunst. Jeg ved godt, at mange folk har meget kunst, men jeg
har rigtig meget kunst. Jeg har netop holdt et foredrag om, hvordan
kunst som en original ting øger din livsglæde. Kunst er en materiel ting, der
ikke har nogen udløbsdato. Det betyder noget at have noget, der er unika.
Tænk,
at man med en tegning eller et maleri kan sige til sig selv, at man er den
eneste i verden, der har det. Det er en ret speciel følelse. På den måde har
jeg en masse ting, jeg elsker – ikke fordi de er dyre eller billige – men som
jeg kan kigge på og sige ’det her er der ikke andre, der har.’”
Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?
”At restaurere en gammel herrecykel til min søn på 14
år. Det er fedt at have en god cykel, og en cykel er jo adgang til en særlig
frihed, når man er i den alder.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage
til?
”Jeg er japansk gift, så jeg er nødt til at sige Japan. Jeg
vil tro, jeg har været der 30 gange, og jeg har ikke oplevet en brøkdel af det
endnu. Vi skal formentlig afsted til efteråret igen. Det irriterer mig dog
grænseløst, at SAS nærmest har et monopol på den direkte rute, så priserne er
blevet virkelig høje.”
Hvad skal vi gøre oprør mod?
”Sociopatiske kapitalister, korruption, nepotisme og 'mig,
mig, mig'-kulturen. Det er skræmmende, hvor transparent og normaliseret det
hele faktisk er blevet, uden at vi gør noget for at ændre det.
Vi skal gøre
oprør mod de egocentrerede mænd og kvinder, som snakker store ord om at redde
menneskeheden, men som bruger deres personlige magt og rigdom til at ændre
politiske situationer og beslutninger – i bund og grund for egen vindings og
profits skyld.”
