Tanken har måske strejfet dig: Kan folk virkelig finde på at tisse i vandet i svømmehallen eller i swimmingpoolen på hotellet i Alanya? 

Svaret er – desværre – ja. Det viser en test af offentlige svømmehaller og bassiner i to canadiske byer foretaget af forskere fra University of Alberta. 

Et svømmebassin på 830.000 liter (ca. en tredjedel af et olympisk bassin), der blev testet, viste sig at indeholde 75 liter urin. Studiet viste også, at svømmehalsgæster i det hele efterlader sig "en række kemikalier" (læs: kropsvæsker), når de besøger offentlige bassiner.

Den gode nyhed er, at urinen i sig selv er steril. Knap så heldigt er det, at den alligevel udgør en sundhedsfare, når den reagerer med de kemikalier, der i forvejen findes i vandet.

Men det er ikke kun almindelige svømmehalsgæster, der letter trykket i vandet. I et interview med Wall Street Journal fra 2012, indrømmede den tidligere olympiske svømmer Michael Phelps, der har olympisk rekord med 28 guldmedaljer, at han også kan finde på at tisse i svømmebassinet.

"Jeg tror, at alle tisser i poolen," sagde han til Wall Street Journal. 

Måske ikke alle. Men nogen gør. Og det kan du så tænke lidt over, næste gang du tager i svømmehallen.

LÆS OGSÅ: HPV giver stigning i alvorlig kræftform hos mænd: “Få nu vaccineret de drenge”

LÆS OGSÅ: Videnskaben siger: Gaming afstresser dig bedre end sex

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er sundt at gå på bar med vennerne og få en lille en