For år 15 siden stod Jasper Ritz vagt som livgarde og blev efterfølgende adspurgt om han kunne tænke sig at læse videre til officer. Jasper takkede nej, men nu giver Forsvaret ham muligheden for at undersøge hvad han egentlig gik glip af? Spoiler: Det er meget mere end smørrebrød og overskæg.
Alle har nok deres idé om, hvordan en officer ser ud. For Jasper Ritz var det noget med gamle mænd med overskæg, der spiste smørrebrød og rettede på civile, når de sagde “ni” i stedet for “najne”.
Men er det nu også hele sandheden?
Forsvaret ville gerne vise ham, at der er noget mere i det end det. De ville gerne vise ham, at uddannelsen til officer er en uddannelse til leder. Og at det handler om meget mere end at udstede ordrer, nemlig at få folk til at samarbejde og yde deres bedste - også i pressede situationer. Derfor gav de Jasper Ritz en mikrofon.
Det er der nu kommet en podcast ud af. Den hedder "Forsvaret i virkeligheden" og er på fire afsnit.
Jasper Ritz har tidligere været i Livgarden, men dengang lød officersuddannelsen ikke som noget for ham. Nu undersøger han, hvordan livet som officer egentlig ser ud i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Han får nogle udfordringer, som ikke bare tester hans mod, men også hans fordomme om officerer.
“Jeg mødte sgu topprofessionelle mennesker med drive og visioner,” siger han og indrømmer, at han - modsat hvad han forventede - han har fået et nyt syn på lederuddannelse i firmaet, “hvor du aldrig har en tøjkrise.“
Du kan høre Jaspers historie ved at downloade podcasten på iTunes eller på Forsvarets site.
De 4 episoder:
1. Skal Officer-drømmen blive virkelig?
Jasper tager med til “Officer for en dag” i Flyvevåbnet og taler med Christian, som gerne vil søge ind. Vi hører hans overvejelser og tanker om uddannelsen. Hvad lokker? Hvad afskrækker?
2. En officer in the making
Jasper snakker med Patrick, officer-studerende i Søværnet. Han er under uddannelse som taktisk officer og i gang med det sidste modul på diplomuddannelsen, der hedder ”Sømilitær Ledelse”. Han har lige ønsket tjenestested (hvilket skib han vil sejle på) efter endt uddannelse.
3. En Officer taler ud
Jasper kommer tilbage og får fast grund under fødderne. I Hæren møder han Jonas, som er færdiguddannet linjeofficer, og som bl.a. har arbejdet i Jylland, Bornholm, Slagelse og Irak.
4. En gang Officer, altid leder
Jasper tager uniformen af af for en stund og møder Finn, der efter 22 år i Flyvevåbnet valgte at hoppe ud i det civile liv, blandt andet som leder i Mærsk, HR chef i Cowi, underviser og nu medejer af virksomheden PreCure.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.