Efterårsvejret har (for alvor) ramt os, og det er tid til at finde de varmere lag frem. Du har nu muligheden for at sikre din garderobe mod blæst og kulde, når danske mærker afholder lagersalg. Her kan du spare op til 80 % på tøj fra tidligere kollektioner og kollektionsprøver.

Her er de fire bedste lagersalg til dig:

Wood Wood

Hvis du vil spare op til 70 % på mærker som Adidas, Commes des Garcons, New Balance, Nike, SNS Herning og Wood Wood, så er det i Nørrebrohallen det sker. Her afholder Wood Wood lagersalg fra d. 26. til 28. oktober. Der vil dagligt blive fyldt op med nye varer til både mænd og kvinder. Du kan betale med kontanter, MobilePay og kreditkort.

Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 Nørrebro

Hvornår: 26.-28. oktober

Læs mere her.

Libertine-Libertine

Københavnermærket, der har sine rødder i skater- og surfermiljøet, står klar fra i dag af til at sælge ud af lageret. Her kan du få op til 80 % på kollektionsprøver og tidligere Spring/Summer, Autumn/Winter og Mid-season kollektioner. Lagersalget slutter lørdag d. 27. oktober. De tager imod kontanter samt MobilePay.

Hvor: Otto Buses Vej 5A OBV 28, 240 København SV.

Hvornår: 25.-27. oktober.

Læs mere her.

Mads Nørgaard

Et af dansk modes mest garvede mærker Mads Nørgaard slår også dørene op i Nørrebrohallen.
Her vil der både være tøj til mænd og kvinder. Du har mulighed for at hente gode tilbud på tøj fra tidligere kollektioner, udgåede modeller, salgsprøver samt 2. sorterings varer. Udsalget starter d. 31. oktober kl. 17, hvor der vil blive serveret køpølser fra 16.30. Det er muligt at betale med kontanter, MobilePay og Dankort.

Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 Nørrebro.

Hvornår: 31. oktober-4. november.

Læs mere her

Minimum

Hvis du befinder dig i Bording i Midtjylland fra d. 31. oktober til 1. november, så kan du sikre dig stærke tilbud på alt fra trøjer til bukser fra tøjmærket Minimum. De holder nemlig stort lagersalg for både mænd og kvinder, hvor du har muligheden for at spare mellem 50 og 80 %. Du kan med fordel komme tidligt, da de første 50 gæster vil få en værdikupon på 100 kr. Her kan du betale med kontanter, MobilePay og Dankort.

Hvor: Fabriksvej 20, 7441 Bording

Hvornår: 31. oktober-1. november

Læs mere her.