H&M har for tredje gang slået sig sammen med det britiske stilikon og bedt ham vælge sine favoritter i deres nye efterårskollektion ’Modern Essentials’.

”Modern Essentials er en kollektion, som giver mænd en lækker, personlig og superanvendelig stil. Pilotjakken og den stribede sweater er nye musthaves for mænd i hele verden,” mener Andreas Löwenstram, H&M’s chefdesigner for herretøj i en pressemeddelelse.

Denne gang bliver den pensionerede fodboldspiller forenet med comedy-stjernen Kevin Hart i den nye kampagnefilm for kollektionen. Her er de to kendisser klædt i et ens sæt tøj fra kollektionen, og plottet er, at Kevin Hart skal spille hovedrollen i en fiktiv musical ’I, Beckham: The Musical’.

Kampagnefilmen får premiere på hm.com 26. september, mens tøjet kan købes i alle H&M-butikker, som sælger herretøj, og på hm.com fra 29.september.

Euroman.dk har udvalgt sine syv favoritter fra den 29-styles store og meget afdæmpede kollektion.

Den klassiske pilotjakke med pels på kraven ser ud til at blive rigtig udbredt dette efterår og vinter. Flere af de mest populære modebrands har præsenteret deres version, og derfor virker det oplagt, at H&M følger efter med et budgetvenligt bud på efterårets jakke.

H&M Pilotjakke til ca. 450 kr.

Jakkesætsbukserne har været inde i en forvandlingsproces de seneste år. Først blev de afkortet eller lavet med presfold for neden, så fik de elastik og snøre i livet og nu er de blevet endnu løsere og bredere.

H&M’s nye version har både den elastiske lukning og en afslappet silhuet, som man kan vælge at lade pose lidt på skoene.

H&M bukser til 300 kr.

Bomberjakken kan efterhånden tilskrives som 10’ernes mest populære stykke overtøj - både hos mænd og kvinder. Og populariteten fortsætter i hvert også denne vintersæson.

Den store mængde af bomberjakker, har gjort, at flere designere er begyndt at eksperimentere med designet, hvilket har medført både helt korte og lange udgaver og nogle med store eller skrå lommer på fronten.

H&M lykkes rigtig fint med deres store lommer og den afdæmpede grønne farve, der bliver efterårets farve.

H&M bomberjakke til ca. 450 kr.

Den grove skjorte er et oplagt køb til vinterkulden, og den kan både bæres over en T-shirt eller trækkes over en lettere skjorte i stedet for en trøje. Lag på lag-stilen er nemlig fortsat smart i gadebilledet. Den grove struktur har også noget mandigt over sig, da det sender referencer til fysisk arbejde i naturen.

H&M skjorte til ca. 260 kr.

Rullekraven er en klassiker i herregarderoben og har siden Steve Mcqueen og Paul Newman tog den til sig i 60’erne, været et synonym med tidløs velklædthed. Rullekraven kan tages på under en blazer, hvis stilen skal være klassisk, ellers kan man trække en bomberjakke udover for at skabe et mere street og moderne udtryk.

H&M Rullekrave til ca. 225 kr.

Kamelfarven og beige var utrolig populær sidste efterår og dette forår. Til denne sæson er farven lidt mere afdæmpet, så den næsten er ovre i en brun. Farven står rigtig godt til mørkeblå og skaber samtidig en kontrast, der kan være med til at løfte det samlede outfit. Desuden er bomberjakke-detaljerne også begyndt at præge både striktrøjer og sweatshirts.

H&M Sweatshirt til ca. 190 kr.

Den dobbeltradede frakke stammer oprindeligt fra flåden, hvis overordnede bar frakkerne til at udvise en vis rang, ligesom trenchcoaten og de enkeltradede frakker blev båret af officerer i militæret.

De maritime-referencer fyldte godt på catwalken, da efterårskollektionerne blev præsenteret, så man kan godt forvente, at sømanden kommer til at fylde i gadebilledet igen.

H&M Frakke til ca. 740 kr. 

LÆS OGSÅ: Talentfokus: 5 lovende danske tøjmærker du bør kende

LÆS OGSÅ: Adobe laver t-shirt kollektion med nogle af de mest karikerede billeder nogensinde

LÆS OGSÅ: Efterårets store tendens: ”Hættetrøjen er blevet den nye blazer”