Gosha Rubchinskiy har haft en længere flirt med fodbold.

De to seneste år har den russiske trendsætter lavet kollektioner med mange indslag hentet direkte fra fodbolduniformernes farverige og polyesterknitrende verden. Ikke mindst som den tog sig ud i 90’erne.

I år sætter russeren fuldt blus under sin nostalgiske kærlighedsaffære med uformelig, syntetisk fodboldbeklædning fra årene efter Sovjet-æraens ophør.

LÆS OGSÅ: 13 eksempler på at modefolket elsker din gamle fodboldtrøje

I sin seneste kollektion, der er lavet i samarbejde med to så forskelligartede partnere som Adidas og Burberry, præsenterer Rubchinskyi blandt andet et outfit, der er så snydt ud af næsen på en ung David Beckham, at man dårligt kan opfatte det som andet end en hyldest til manden, der aldrig bare var fodboldspiller, men fra starten også stilikon.

Selv frisuren er rigtig:

Den nye Gosha Rubchinskiy-kollektion bliver sat til salg hos Dover Street Market 6. januar Du kan se mere af kollektionen på Hypebeast

LÆS OGSÅ: Danmarks bedst klædte mand: Thomas Delaney