Frisørerne guider: Sådan skal din forårsfrisure se ud i 2022
Det er blevet forår, og dermed er det tid til at smide vinterpelsen.
Foto: Petra Kleis
Efter en lang og mørk vinter går vi langt om længe lysere og varmere tider i møde. Med vinteren parkeret, er det også blevet tid til en lettere frisure. Vi har været en tur i byen og forhørt os hos tre frisører om, hvad vi kan forvente os af forårets hår–trends.
Brigitta Comet, Kaos
Hvad trender lige nu?
”Det, man ser meget af lige nu, er det lange hår. Håret behøver ikke så meget pleje, og man behøver ikke at rende til frisøren hele tiden. Det, der trender lige nu, er det, der kaldes ’ear tuck haircut’, hvor man bruger ørerne til at holde håret tilbage. Den frisure går også virkelig godt med skæg, som også er virkelig moderne for tiden.”