Der er mode, og så er der stil. Hver måned forsøger vi på Euroman at inspirere jer læsere inden for begge områder, men en gang om året udvælger vi 10 mænd, som vi mener, på hver deres måde inspirerer med deres personlige smag.

I Euromans december-nummer løfter vi sløret for, hvem redaktionen mener, er Danmarks Bedst Klædte i 2019.

På toppen af listen finder du Martin Gjesing, som er direktør og grundlægger af Moon, som arbejder med mode- og møbelvirksomheder.

Senior Fashion Director Frederik Lentz Andersen var ikke i tvivl, da Euroman skulle afgøre, hvem der skulle toppe listen af Danmarks 10 bedst klædte mænd 2019.

”Martin tager 100 procent ejerskab over det, han vælger at tage på, og han bærer det med en selvtillid, der får få til at betvivle de semi-ekstreme garderobevalg, han kan finde på at foretage. Martin er forbilledlig, fordi han tør tage chancer, som de færreste tør, og han kan altid slippe afsted med det,” siger han.

martin2.jpg

Martin Gjesing fortæller om sin stil, at han kører lange perioder, hvor han går i næsten det samme slags tøj, som en uniform. Det giver både en klassisk stil, og så er det praktisk

”Jeg har fem par five-pocket skindbukser, som jeg bruger i rotation lige nu. Jeg har det med at køre lange perioder, hvor jeg næsten har det samme look. Det har bevæget sig fra sorte jeans, til skindbukser, til blå jeans, og nu er jeg så tilbage ved skindbukserne. Det er et smart rotationsprincip, for så behøver jeg ikke at tænke så meget over, hvad jeg tager på. Jeg synes, at skindbukserne er rimeligt alsidige og neutrale. Der er sikkert nogle, der vil mene, at det er dressing down at gå i skindbukser og ikke helt klassisk, men for mig er det en basic ting.”

Har du en ting i din garderobe med en særlig historie?

”Jeg parrer altid mine strømper i forskellige farver, når jeg skal til et vigtigt møde. Jeg skal simpelthen have to forskellige strømper på for at sikre held og lykke. Jeg kan ikke huske, hvordan det begyndte, men det er en vane, som er groet fast hen over årene, og i dag er det blevet en total tvangsneurose. Hvis jeg en dag er ved at glemme det, bliver jeg helt stresset. Det mest åndssvage er, at når mine strømper er blevet vasket, ligger de altid sammen i deres normale par. Så er jeg nødt til at pille dem fra hinanden og mismatche dem, inden jeg kan tage dem på.”

Hvad vil du gerne føje til din garderobe?

”Alt fra den kommende kollektion fra det nystartede label Sunflower – det bedste herrebrand fra Danmark, ever. Der er så mange herretøjsbrands, som prøver at være alt muligt vildt, men

Se, hvilke andre personer, der er med på listen over Danmarks Bedst Klædte 2018 i det nye nummer af Euroman.