Da nyheden om Jørgen Leth ikke i år skulle kommentere Tour De France på TV2, blev det mødt med ikke blot harme, men nærmest decideret oprør. 'Jeg skal ikke se touren i år, så!' lød flere kommentarer på de sociale medier, mens Jørgen Leth selv gik ud og nægtede, at han var blevet for gammel til at være kommentator. 

Men TV2 stod fast i deres beslutning. Det var logistik, der var årsagen, forklarede de, fordi det var besværligt at fragte Jørgen Leth rundt i Frankrig med cykelløbet. Men koryfæet Jørgen Leth ler sidst, for selvom han ikke fik sin kommentatorplads hos TV2, lykkedes det ham stadig at komme afsted og kommentere på hans elskede cykelløb.

Citroen så deres snit til at snuppe Danmarks mest kendte stemme til deres youtube kanal under banneret 'Citroen redder turen', og samtidig oprettede manden bag stemmen en Instagram-profil, der har opnået næsten 70.000 følgere.

Du kan læse reportagen fra lanceringen her.

Tøjfirmaet Lakor har været hurtige til at se, at der er potentiale i sagen. De genudgav derfor en hyldesttrøje til Jørgen Leth, som de tidligere har designet, og satte et begrænset antal på 1.000 T-shirts i forsalg. Jørgen Leth selv delte en video, hvor han åbner en boks med trøjen i, til hvilken han har skrevet 'sommertøjet på plads.' 

Alle 1.000 trøjer i forsalg er blevet revet væk, og Lakor har netop den 8. juli modtaget en ny sending af trøjerne.

Billede1.jpg