Halvandet år senere er det nu blevet en realitet uden for Danmarks grænser, da den eksisterende Wood Wood-butik i det ikoniske shoppekvarter Soho i London bliver udvidet med en Life Store.
”Life Store-konceptet er en oplagt udvidelse af vores nuværende butik i London, da den er medvirkende til at skabe en anderledes oplevelse end den, man umiddelbart forventer, når man træder ind i den fysiske butik, ” fortæller Wood Woods Marketing Director Katrin Bjerre.
Konceptet og sortimentet er genkendeligt fra den oprindelige Life Store i København, som bl.a. byder på udendørs køkkenudstyr fra Snow Peak, plejeprodukter fra Frama og møbler fra Artek.
Desuden vil butikken i London fokusere på at støtte lokale kunstnere og mærker.
”Med tilstedeværelsen i London forventer vi i højere grad at kunne indgå i relationer med lokale kunstnere, hvis produkter og processer vi gerne vil give en plads i vores univers,” siger Katrin Bjerre.
Wood Wood inviterer naturligvis også til launch event på London-adressen, og det foregår i samarbejde med det lokale magasin Orienteer Mapazine.
”Orienteers visuelle identitet er i høj grad outdoor-relateret, og på den måde er de også med til at indramme Life Store-konceptet, der på mange måder er blevet etableret for at skabe oplevelser.”
Annonse
Find den nye Wood Wood Life Store på 33-35 Brewer Street, Soho, London.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker. Det er min store styrke. Det er også derfor, jeg var god som lærer. Snakke med dem, lytte til dem, forstå dem, give dem gode råd og vejledning. Jeg har altid elsket den der kontakt med mennesker. Den byggede jeg ind i fodbolden.