Manden på gaden: Buenos Aires

1. Krøllet car coat og løbesko med neondetaljer. God stil har ingen alder. Samspillet mellem den lyseblå skjorte og cremefarvede frakke står i flot kontrast til de mørkeblå jeans og sorte sneakers.2. Pharrell har gjort den bulede hat legitim. Her er den i en lidt mere kunstnerisk udgave. Det lader i øvrigt til, at vi tager en sommer mere i de afklippede denimshorts.3. Selv de mest simple og uprætentiøse garde-robeelementer kan se tjekkede ud, når de hænger rigtigt og bæres med en tilbagelænet selvtillid som her.4. Som flået ud af en skandinavisk storby er her et nyklassisk sort look bestående af oversized T-shirt, stramme jeans og grove støvler.5. Det synes at være gennemgående, at farve-paletten i den gængse argentinske mands garderobe sjældent stikker af og bliver for poppet. Jordtoner fra top til tå – selv på motorcyklen, så er han camoufleret hele vejen.6. Farvekoordineret med sin bil, så bliver det ikke mere gennemtænkt. Der er i øvrigt fin balance mellem de neddæmpede toner, stumpebukserne og de udtrådte sejlersko, og så er hans Ford Falcon til trods for sit – for os – lidt eksotiske udtryk, måske den mest almindelige bil, man kan støde på i den argentinske storby.

Se, hvad vi ellers skriver om: Streetstyle og Stil