Hver uge afdækker jeg markedet til dig, kære læser, for alt, du kan løfte dit stilmæssige udtryk med. Ofte tematiserer jeg for overblikkets skyld. Er du på jagt efter en ny forårsjakke, skjorte, solbriller eller andet, så har jeg din ryg eller næseryg. Men hvad med alt det, du ikke vidste, du lige står og har brug for? Bare rolig, også her har jeg et par idéer. Der skal nok være et par ting, du ikke lige tænkte over, du virkelig står og mangler i dit liv.

Westerntemaet bliver stadigt mere gennemtrængende i manges garderober, inklusiv min egen. De kunne sgu noget, præriens skrappe drenge. Her et par bud på, hvordan du lige skubber cowboyattituden helt frem i sadlen.