Virgil Abloh er manden, hvis coolness alle ønsker et strejf af disse år. Hans mærke Off/White er muligvis kun et niche-hit, men hans samarbejde med Kanye West (mangeårig kreativ direktør for rapperen) og Ikea (han skal designe en møbelkollektion) må siges at være big business.

Det er derfor ikke den store overraskelse, at designeren nu præsenterer endnu et arbejde for et stort mainstream-brand. Abloh har nemlig fået lov at lege med 10 af de mest populære sneakers nogensinde sammen med sportsgiganten Nike.

Som du kan se herunder er resultatet ikke som sådan kønt, men mere i den kuriøse ende. En undersøgelse af designprocesser, mere end et forsøg på at ramme god smag. Et iscenesat kig ind i et værksted, der aldrig var.

I en tid, hvor Nike selv og alle andre ambitiøse sportsskoproducenter oversvømmer internettet med limited editions, højprofilerede designsamarbejder og gamle sikre heste i nye, spektakulært kolorerede versioner, kan det være svært at få ørenlyd.

Sådan var udgangspunktet for Ablohs arbejde med at genfortolke nogle af de allermest kendte og elskede sneakers nogensinde.

”For mit indre blik kunne jeg se alle de versioner og farvekombinationer, som Air Force One er kommet i gennem tiden. Så hvad har man så tilbage?” siger Virgil Abloh til GQ apropos en af Nikes mest kendte sko, der også er med i den nye kollektion.

”Jeg ønskede at skabe noget, der kan få folk til at stoppe deres tankeløse scroll.”
Selv om skoene muligvis er så langt fra konventionen, at de ikke bliver de store sællerter, kan man være sikker på, at hype-publikummet vil elske dem.

Her kan du se de ti sko, som Nike og Abloh til sammen har døbt ‘The Ten’, og hvis du undrer dig over, at der er en Converse-sko imellem, så må det handle om, at Nike ejer Converse.

 

Nike Air Max 97 x Virgil Abloh

Nike Air Force 1 x Virgil Abloh

Nike Air Max 90 x Virgil Abloh

Nike Air Blazer x Virgil Abloh

Converse Chuck Taylor x Virgil Abloh

Nike React Hyperdunk 2017 x Virgil Abloh

Nike Air Jordan 1 x Virgil Abloh

Nike Air Presto x Virgil Abloh

Nike Air VaporMax x Virgil Abloh

Nike Zoom Vaporfly x Virgil Abloh

LÆS OGSÅ: Smugkig på Adidas Ultra Boost 4.0

LÆS OGSÅ: Hipsterfrisure i modvind efter nynazistisk opblomstring

LÆS OGSÅ: 13 eksempler på at modefolket elsker din gamle fodboldtrøje