Det nystartede firma Dacapo vil excellere i de øjeblikke, der formede os kulturelt, politisk og socialt. De øjeblikke, du ikke kan få nok af, og som du ser igen og igen. Om det så er Maradonas mål med ’Guds hånd’, gravkoen, der jævner Berlinmuren eller Peter Schmeichel, der jubler som en lille dreng til EM i 1992.

“Dacapo er en hyldest til øjeblikket, ikke til et individ, hold, brand eller begivenhed, men til det øjeblik, der får dig op at køre,” skriver de i en pressemeddelelse.

Deres første serie bliver et begrænset parti af tre forskellige kasketter lanceret op til den kommende VM-slutrunde.

Det er klassiske kasketter med hver deres broderede symbol. En af dem prydes af Brian Laudrups legendariske fejring i sofastilling efter målet i VM-kvartfinalen mod Brasilien i 1998.

Angiveligt var Brian Laudrup ikke den første til at lave dette henslængte sejrsritual, som han siden er blevet identificeret med. I begyndelsen af 80’erne indtog Platini en meget identisk positur iført Juventus’ fængselscelletrøje og tunge læderstøvler, efter hans mål var blevet underkendt i Intercontinental Cup-kampen mod Argentinos Juniors i Tokyo. Det startede altså som en protest.

En anden viser Nicklas Bendtners uforglemmelige fejring til EM i 2012 efter to mål mod Portugal. Her viste han sine underdrenge af mærket Paddy Power, som gav ham en bøde på 735.000 kroner på halsen. Men mindeværdig var den altså, og derfor måske alle sponsorpengene værd.

Den sidste er en jovial Peter Schmeichel iført Davidsstjerne-mønstret målmandstrøje med farvelade til op over begge ører, mens han stift jubler over dansk mål mod tyskerne i finalen. Et legendarisk øjeblik fra EM i 1992.

I fremtiden vil Dacapo lave tøj, der hylder forskellige historiske øjeblikke. For som de siger:

”Hvorfor gå rundt med et stort logo som en omvandrende reklamesøjle, når du kan gå rundt med et ikonisk øjeblik?”

Kasketterne kan købe på Dacapocph.com til 300 kr.

LÆS OGSÅ: Klar til VM: 7 moderigtige fodboldtrøjer

LÆS OGSÅ: Stort interview med Christian Eriksen: Portræt af en glad mand

LÆS OGSÅ: Her kan du se fodboldlandsholdets kampe på storskærm