Rugby-shirten er tilbage

Sport har alle dage spillet en vigtig rolle som indpisker i mandens garderobe. Nu er tiden kommet til rugby-shirten, som er et friskt pust og alternativ til den klassiske herreskjorte. Kig mod spillernes dragter og skaf dig en rugby-shirt til forårsgarderoben. Vi har fundet tre gode.

Touchdown: Rugby-shirten er tilbage
Offentliggjort

Det siges om rugby, at det er en hooligan-sport dyrket af gentlemen. I gamle dage var rugby et symbol på status og forbeholdt overklassen – det var på de fine universiteter, sporten blev dyrket – og i takt med rugbyens stigende popularitet i 1950’erne begyndte rugby-uniformen også at optræde i gadebilledet og ikke kun på banen.

Kraven har altid været gennemgående for trøjen, og den fungerer samtidig som en hilsen til prep-stilen, som rugby-shirten over tid er blevet synonym med. Oprindeligt bestod rugby-uniformen af en løs trøje med krave og butterfly. Senere skiftede man til en kvalitet af uld, stadig med krave, for til sidst at ende med den form, vi kender i dag: Kraftig bomuld, to-farvet stribet og krave i kontrastfarve.

Over tid vred rugby-shirten sig fri fra traditionerne på de gamle universiteter og gjorde sit indtog i populærkulturen, ofte sammensat med formelt tøj som jakkesæt – se blot på Mick Jagger, som giver lyst til aldrig at iføre sig en klassisk skjorte igen.

Der er noget vidunderligt over kombinationen mellem rugby-sportens brutalitet og uniformens elegance, som kommer til udtryk gennem prep-stilen, hvilket gør den nem at style.

Gør som Jagger og bær den til en sort sportsjakke og mørke bukser. Eller vær tro mod prep-stilen og par den med en trenchcoat, loafers og jeans.

Her er tre gode rugby-shirts:

Rugby-shirten er tilbage

The North Face til 375 kr.

Rugby-shirten er tilbage

Palmes til 1200 kr.

Rugby-shirten er tilbage

Dickies til 300 kr.