tregode_Robotnik_Black_Light_Brown_table_side_1000-kr.jpg

Monokel Eyewear er et svensk unisex-solbrillemærke. De er håndlavet i en plantebaseret acetat. Her får du virkelig meget kvalitet for pengene. Det er en enkel og underspillet brille, både i form og farve, men den er ikke kedelig. Den optimale hverdagssolbrille, som passer til det meste af garderoben.

Monokel Eyewear ’Robotnik’ til 1.000 kr.

tregode_3qtr_SUN_LEMTOSH_Light-Blue-Bel-Air-Blue_OUTW_3000-dkk.jpg

Der er lidt mere spræl på den blå Moscot, men grundet modellens genkendelige pasform stikker den ikke for meget af. Det havde været noget andet, hvis den var rund. Det havde været for meget. Det er generelt en god huskeregel ikke både at skeje ud på farve og pasform. Farvede glas, specielt det gule, er virkelig oppe i tiden og ses dagligt på gaden. Hvis de allerede er i garderoben, så kan det være, at blå skal være den næste investering. De vil være flotte med et par farvede badeshorts, en lys, åbenstående hørskjorte, bare tæer i sandalen og tre-dages-stubbe.

Moscot ’Lemtosh’ til 3.000 kr.

tregode_Sun-Buddies-SS23-Frank-Northern-Light_002-copy.jpg

Endnu en svensker. Sun Buddies’ solbrillemodel ’Frank Northern Light’ ligner lidt en opdateret udgave af solbrillerne, Steve McQueen havde på i ’The Thomas Crown Affair’. Hvis det er godt nok til Steve, så er det godt nok til mig. Case closed.

Sun Buddies ’Frank Northern Light til 1.180 kr.