Volvo bader sig i succes for tiden. Deres 90’er-serie har boostet salget, og fik vores egen motorsagkyndige Christian Grau til at give denne rosende anmeldelse.

Nu har de en ny lillebror klar. Det drejer sig om Volvo XC60-modellen, som netop er blevet præsenteret ved bilmessen i Geneve.

Der er flere ligheder med XC90 modellen især inden i, ifølge Autoexpress. Instrumentbrættet og sæderne er de samme, og det otte tommers touch-screen også. Den nye model er 4, 4 cm længere end forgængeren, og 10, 8 cm bredere, hvilket giver den mere benplads bagi, skriver det svenske magasin Teknikens Värld.

Benzin-modellen får op mod 320 hestekræfter, men den kommer også i hybrid, og når el-og benzinmotoren arbejder sammen kan den nå op på 100 km/t på 5,3 sekunder og med 407 hestekræfter.

Volvo har altid været stærke på sikkerheden. Og den har fået en opdateret ’City Safety’-funktion, som kan overtage styringen, hvis man er på vej mod en kollision. Tidligere versioner har kunnet bremse bilen, men er det ikke nok, kan bilen altså også overtage styringen.

Her kan du se en yderligere præsentation af systemet: