Selvom Saltholm kun ligger fem kilometer fra Amager, kan man knap se øen fra København. Øens højeste punkt er blot 3 meter, men slår man op på Google Maps ligger Saltholm som en stor, grøn plet mellem Amager og Sverige.

Med et areal på 16 km2 er Saltholm Danmarks 21. største ø. Engang lå der en skole og en kro på øen, og man kunne nå den med postbåd, men i dag er der ingen offentlig trafik til øen, ligesom der kun bor et enkelt ægtepar.

Når det stormer bliver store dele af Saltholm oversvømmet, og jeg har svært ved at forestille mig et mere ufremkommende og håbløst sted at være, hvor man samtidig er så tæt på en levende by som København.

Men jeg er evigt fascineret af øde steder, særligt øer, og de mennesker der bor der. Hver gang jeg flyver ind over København for at lande i Kastrup, kigger jeg ned på Saltholm og forestiller mig alverdens scenarier for selv at være og bo der. Hvordan undgår man økuller? Hvordan finder man ro i eget selskab? Og hvordan klarer man lavpraktiske gøremål, som andre tager for givet: Indkøb. Skolegang. Arbejde. Kommunikation med omverdenen.

Det kan dagens gæst i Sidelæns hjælpe med at svare på. Han er nemlig vokset op på Saltholm. Og så har han skrevet en bog om en mand, der efter en bytur af de værre vågner op på netop Saltholm.

Lyt til interviewet med forfatter Benjamin Lamberth i det nyeste afsnit af 'Sidelæns', som du kan finde øverts i artiklen her eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.

IMG_20190919_113114.jpg

IMG_20190919_120632.jpg

IMG_20190919_093035.jpgimage00004.jpeg

image00018.jpeg

IMG_20190919_145754.jpg

Sidelæns_med-Benjamin-Lamberth.jpg

EUROMAN-Sidelæns_Cover.jpg