Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

To år senere: Podcasten ’Hvem slog Manchester United ihjel?’ vender tilbage

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann Oliver Bodh Larsen (t.v.) og Magnus Kraft forsøger at forstå, hvad der er gået galt i én af verdens største fodboldklubber, Manchester United.

To år senere: Podcasten ’Hvem slog Manchester United ihjel?’ vender tilbage

Kultpodcasten ’Hvem slog Manchester United ihjel?’ bliver til et teaterstykke, der forsøger at besvare, hvorfor det hele stadig går så skævt for mægtige Manchester United.

I efteråret 2019 satte de to Euroman-journalister Magnus Kraft og Oliver Bodh Larsen sig for at komme til bunds i sagen om Manchester United. Hvorfor rodede den mastodontiske storklub rundt i den europæiske subtop, når økonomi, kultur og ambitioner var til meget mere?

Siden dengang er der løbet meget vand i åen, men en del føles uændret: Ole Gunnar Solskjær er stadig manager, klubben er stadig milevidt efter rivalerne og det sportslige projekt synes stadig blottet for retning.

I dette opfølgende podcastafsnit vender Oliver Bodh Larsen og Magnus Kraft tilbage til mikrofonerne for at blive klogere på Manchester United anno 2021 under samtale med kapaciteter som Anders Lindegaard (tidligere Manchester United-målmand), Ken Early (én af verdens absolut bedste sportsjournalister) og mange andre. Hvorfor synes klubbens ledelse handlingslammet? Hvornår går Sir Alex Ferguson rigtigt på pension? Og er tilgangen af Cristiano Ronaldo en velsignelse eller en forbandelse?

Afsnittet varer 2 timer og 9 minutter, så det passer perfekt med en flyvetur til Kiev.  

Lyt til afsnittet øverst i artiklen her eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.