Hvornår blev du for alvor klar over, at Danmark stod foran en helt usædvanlig og meget voldsom sundhedskrise?

”Jeg var til hastemøde i Bruxelles med mine sundhedsminister-kolleger fra de andre EU-lande. Det var det sidste fysiske møde, før det historiske pressemøde i Statsministeriet. Det var fredag 6. marts. I dag er det blevet helt almindeligt, men på det tidspunkt var det nærmest en ubegribelig scene, vi oplevede, da vi ankom. Normalt bliver vi omringet af journalister fra hele Europa, der står sammen i sådan en særlig pool. Men den dag var der kun et par italienske tv-hold. Journalisterne fra de andre lande stod langt væk fra italienerne, fordi de frygtede at blive smittet med corona. Det var første gang, jeg tænkte: ’Okay, nu er virussen jo her, midt i Europa.’ Vi vidste godt allerede i januar, at virussen fandtes i Kina, og at det var alvorligt og stort. Men indtil da var meldingerne fra EU, fra WHO og fra vores egne sundhedsmyndigheder, at smitten kunne håndteres, den kunne dæmmes ind. Det var ikke Europa, der var i fare.”

Du talte med den italienske sundheds­minister Roberto Speranza, der fortalte dig om det ukontrollable smitteudbrud i Norditalien?

”Ja. Jeg har et rigtig godt forhold til min italienske kollega. Han holdt et indlæg på mødet 6. marts, hvor han beskrev, hvad der skete, og jeg udvekslede nogle få ord med ham. Bare det at se hans blik og høre ham. Det var helt tydeligt, at han så ting og sad med ting, som han aldrig nogensinde havde troet på, han skulle sidde med. Vi kunne se, at smittetallene i de dage og den efterfølgende weekend bare voksede og voksede både i Danmark og i flere andre lande. Få uger senere så vi ligvognene køre ud af Bergamo. Efter det møde vidste jeg, at det her ville komme til at kræve alt af os. Og det har det også gjort. Senere, 11. marts, deltog jeg i et møde med en række ministerkolleger fra andre EU-lande. Her fortalte Speranza om den seneste udvikling i Italien. Han nævnte blandt andet en superspredersituation, hvor én enkelt patient havde nået at smitte flere end 600 andre efter to indlæggelser i sygehusvæsenet. Han fortalte også om de første erfaringer med omfattende lokale nedlukninger i Norditalien, som havde vist sig at være effektive i forhold til at bremse smittespredningen. Det stod endnu engang klart, at i kampen mod coronavirus er hastighed altafgørende.”

Hvad gjorde du, da du var blevet klar over, at der skulle handles hurtigt?

”Jeg havde faktisk Kåre Mølbak (Statens Serum Instituts faglige direktør, red.) med som rådgiver til mødet i Bruxelles 6. marts. Dengang var han nærmest helt ukendt i Danmark. Han og jeg sad sammen i flyet på vej hjem og udviklede den grafik med den røde og den grønne kurve, som jeg efterfølgende har vist danskerne til pressemøderne. Vi sad med hver vores computer og fandt grafen et sted på et britisk eller amerikansk medie og oversatte den til en dansk kontekst. I flyet begyndte samtalerne også: ’Hvad har vi med at gøre?’ ’Hvad kan vi gøre?’ ’Hvis tiden er så vigtig en faktor, så er vi nødt til at handle på forkant.’”